DORTHE H. KJÆRGAARD-JENSEN Fysioterapeut, København DIANA JUNE PEDERSEN Psykolog, København Hjertelinjen Hjerteproblemer er noget, vi taler om Rådgiverne på Hjertelinjen sidder parate med støtte og vejledning på telefon, e-mail eller videoopkobling. Kom i kontakt med Hjertelinjen på hjertelinjen.dk eller telefon 70 25 00 00. En dag i rådgivningen – Historier fra Hjertelinjens rådgivning Telefonisk rådgivning Atrieflimren og motion En 55-årig kvinde henvender sig, fordi hun har fået konstateret atrieflimren. Hun har været i behandling med elektrisk stød (DCkonvertering) to gange. Efter første DC-konvertering går der ca. en måned, hvor hun på en løbetur oplever at få endnu et anfald og bliver derfor DC-konverteret igen. Hun får blodfortyndende, pulsregulerende og blodtrykssænkende medicin. Sammen afdækker vi, hvorvidt hun har andre underliggende sygdomme, eksempelvis hjertesvigt eller KOL. Det er ikke tilfældet. Den sidste DC-konvertering sammen med den medicinske behandling har haft en fornuftig effekt på hendes puls. Hun fortæller, at hun er blevet bange for at presse sin puls op, da den høje puls associeres med hendes sygdom. Frygten for endnu et anfald af atrieflimren afholder hende fra at træne som vanligt. Hun har også en pulsmåler, som hun tjekker mange gange dagligt. Vi får en snak om, at pulsmåleren i visse tilfælde kan blive et redskab, som holder en sygdomsangst ved lige. Jeg rådgiver hende om vigtigheden i at varme fornuftigt op, når man har atrieflimren. Det kan være med gå- eller cykelture. Det er hensigtsmæssigt at starte med lav til moderat intensitet og, når hun er blevet komfortabel med dette, kan hun skrue op for intensiteten. Gerne op til det niveau, hvor hun bliver forpustet til snakkegrænsen, hvor man kan snakke, men sætninger bliver afbrudt af vejrtrækningen. Forskning viser, at anfald af atrieflimren overordnet udløses tilfældigt, og der findes ikke en særlig sammenhæng mellem motion og anfald af atrieflimren. Individuelt kan der opleves visse mønstre, og skulle hun opleve et anfaldsmønster i forbindelse med eksempelvis løbeture, anbefaler jeg hende at tale med sin læge om det. Dorthe H. Kjærgaard-Jensen Fysioterapeut, København Personlig rådgivning Angsten styrer hverdagen Kvinde i 60’erne henvender sig i Rådgivningen til samtale, da hun oplever, at den angst, som fulgte, efter hun fik konstateret atrieflimren for tre år siden, er begyndt at fylde uhensigtsmæssigt meget i hendes liv. Det er tanker som ”Jeg kan mærke mit hjerte – kommer der et anfald? Kan jeg tage på cykeltur, eller får jeg et anfald igen? Det varer nok ikke så længe, inden jeg skal dø …”. Disse tanker opstår i mange forskellige situationer, og hun er blevet fastlåst i uhensigtsmæssige måder at håndtere det ubehag, som tankerne udløser, på. Hun er begyndt at indrette sig i dagligdagen efter at mindske angsten: Har pakket en taske, som står klar, til hvis hun skal indlægges, har altid en telefon inden I Hjerteforeningens rådgivning er man anonym. Eksemplerne fra rådgivningen kan være sammensat af to eller flere beslægtede henvendelser og/eller ændret i små detaljer, således at anonymiteten er bevaret. for rækkevidde, så hun kan tilkalde hjælp, og holder sig i inderbanen på motorvejen i tilfælde af, at hun bliver dårlig, mens hun kører bil. Det er handlinger, som betegnes som sikkerhedsadfærd, og vi taler om, hvordan og hvorfor hendes adfærd udløser og vedligeholder den angst, som hun arbejder så hårdt på at slå ned. Vi gennemgår mentale strategier til at bremse hendes sikkerhedsadfærd, som hun skal arbejde med at minimere frem til næste opfølgende samtale en måned senere. Ved den opfølgende samtale har hun oplevelsen af at have fået mere styr på sine tanker, og angsten er nu kun 30 procent af, hvad den var ved vores første møde. Og hvis hun med de givne redskaber har kunnet reducere sit psykiske ubehag til knap en tredjedel, hvad skulle så forhindre, at hun kan skrue yderligere ned? Diana June Pedersen Psykolog, København MARTS 2018 · HJERTELIV 29
Download PDF fil