– Guderne skal vide, at det har været fantastisk! Fantastisk hårdt og helt utroligt fantastisk! Vi støtter og skubber hinanden, når det er hårdt – for vi kan alle have dårlige dage … og vejret kan være virkelig elendigt. Men vi gør det! For os selv, for hinanden – og for hjertesagen. "Vi gør det! For os selv, for hinanden – og for hjertesagen" Lykkefølelse Marie-Louise beskriver oplevelsen som ”én stor succesfortælling”. – Men hvis jeg skal fremhæve en enkelt oplevelse som noget særligt, så er det min første tur på Hallandsåsen. Sidst på turen overhaler Michael, min fantastiske mentor, min gruppe og spørger drilsk, om vi tør kaste os op ad Kirkebakken. En af de andre tøser kigger på mig og nikker. Hvor stejl kan den være? Men vi er ikke kommet ret langt op, før jeg rammer muren – sådan fuldstændigt! Jeg kan ikke engang overskue at klikke ud af pedalen, så jeg har faktisk retning tværs over vejen for at lande blødt i en hæk. Men så kører en anden fra holdet forbi mig og begynder at tale med mig, og det gør han hele vejen til toppen, husker Marie-Louise. – Da vi står på målstregen, kigger han mig i øjnene og siger ”SÅDAN, du gjorde det fandeme!” Og dér står jeg så med lykkefølelsen strømmende gennem kroppen og tårerne trillende ned ad kinderne. For det er ikke bare Kirkebakken, jeg netop har besejret. Det er beviset på min egen sejr over seks års sygemelding og min største personlige livskrise. Jeg er på toppen. Læs mere på hjerterytterne.dk Facebook MØD EN FØLGER Interessant inspiration SOFIE BOSERUP 45 år, selvstændig coach, bor på Frederiksberg. Løber med Hjerteforeningens motionsklub Dyrehaven og taler ofte med mine klienter om vigtigheden af motion. Som et led i det er det interessant at få præciseret, hvor man skal sætte ind for fx at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Min oplevelse er, at folk hurtigt opdager, hvor stor glæde det giver i alle aspekter af livet at dyrke motion – og så holder de fast! Hvorfor følger du Hjerteforeningen på Facebook? Jeg har løbet med Hjerteforeningen i 20 år og synes, at I gør et kæmpe stykke arbejde. Hvilket opslag på Hjerteforeningens Facebook synes du især godt om? Som coach synes jeg især godt om de artikler, der handler om mestring af hjertesygdomme og om ændring af vaner; fx fandt jeg opslaget om motion som forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme interessant. Jeg dyrker selv en del motion Hvad kunne du godt tænke dig mere af på Hjerteforeningens Facebook? Artikler med fokus på brug af madrester, når man gerne vil leve hjertesundt. Når man bor alene, er det altid godt med inspiration til at undgå madspild. Hvem eller hvad følger du ellers på Facebook? Udover Hjerteforeningens facebookside følger jeg sider om coaching og selvudvikling og om sport og motion. VI FEJRER – MIN HJERTEDAG! For mange hjerteopererede er det lige så normalt at fejre årsdagen for sin egen eller sit barns i nogle tilfælde livgivende operation som sin fødselsdag. Det vil Hjerteforeningen gerne være med til at fejre På billedet ses Mynthe, som blev hjerteopereret den 3. november 2016, og som derfor fejrede sin første hjertedag den 3. november 2017. Du kan også sætte ”Min hjertedag” på dit profilbillede ved at åbne din Facebook-profil og klikke på ”Opdater profilbillede” nederst på dit viste profilbillede. Klik så på ”Tilføj ramme” og skriv ”Min hjertedag” i søgefeltet. Når du har valgt rammen, har du mulighed for at tilføje en beskrivelse til dit nye billede. Du vælger, hvor længe du vil have rammen på dit profilbillede ved at klikke på knappen "1 uge". Når du er klar til at offentliggøre rammen som en del af dit profilbillede, klikker du på ”Brug som profilbillede”. TILLYKKE MED DIN HJERTEDAG! MARTS 2018 · HJERTELIV 37
Download PDF fil