Hjerteforeningens samarbejdspartnere GODT FOR HJERTET Danmarks hyggeligste gåtur Hele 13 byer lægger ruter til årets Ladywalk den 28. maj. Tag din veninde, søster, mor, datter, kollega, nabo eller andre i hånden og gå med i en god sags tjeneste, når Ladywalk igen inviterer til hyggelig gåtur, hvor alle kan være med. Udover at du gør noget godt for din krop og sjæl, støtter du også Hjerteforeningens arbejde, når du tilmelder dig. Ladywalk har to ruter, 7 km og 12 km, og du behøver ikke bestemme dig før på dagen, hvilken af dem du ønsker at gå. Tilmeld dig og læs mere på ladywalk.dk Ny Gå app: Skal du med? Med Hjerteforeningens nye Gå app kan du oprette dine egne ruter og invitere dine venner med på gåtur. Du kan også vælge en af de mange Hjertestier eller Ladywalk-ruter i nærheden af dig som inspiration, og du kan bedømme dine ture med smileys og lægge billeder fra ruten på Facebook. Du vil også have mulighed for at modtage Gå-Challenges, som er udfordringer, du kan deltage i. Ønsker du og nogle kolleger at oprette et firmahold, modtager I en kode, så det kun er jeres firma, der får besked om den næste gåtur. Så er det bare om at snøre skoene og dyrke motion i hyggeligt, kollegialt fællesskab. Gå-appen er udviklet med støtte fra Ladywalk, som Hjerteforeningen har et fantastisk samarbejde med for netop at få flere ud at gå. For en gåtur er godt for både krop og sjæl – og dit hjerte. Den nye Gå-app lanceres i løbet af foråret og kan downloades i App Store eller Google Play. MARTS 2018 · HJERTELIV 47
Download PDF fil