Arv Hvilket testamente passer til dig og din familie? Arv TESTAMENTE Det kan være svært at gennemskue, hvem der bør sikre sig med et testamente og hvorfor. Advokat Lone Brandenborg giver her råd om, hvem der især kan have glæde af at oprette testamente og hvilke overvejelser, der er vigtige i den forbindelse AF BO KARL CHRISTENSEN • GRAFIK KAREN NEDERGAARD Arveloven tager udgangspunkt i, at man er gift og har fællesbørn – og kun fællesbørn – og at længstlevende ikke har tænkt sig at gifte sig igen. Men sådan er situationen ikke for mange familier, og så skal man overveje at oprette et testamente, fortæller Lone Brandenborg. Hun er advokat og partner i Advokatfirmaet Kahlke og rådgiver jævnligt familier, som ønsker at sikre hinanden med et testamente. Ægtefæller med børn Det er bl.a. ægtefæller med børn, der ønsker at give længstlevende ægtefælle mulighed for at blive gift igen, som bør overveje at oprette testamente. – Hvis man gifter sig igen, uden at den afdøde ægtefælle har oprettet testamente, vil man blive nødt til at opgøre arven, hvor den ene halvdel af arven automatisk går til ægtefællen og den anden til børnene til deling. Det kan nogle gange betyde, at man skal sælge det tidligere fælleshus, for at kunne udbetale arven til børnene, forklarer Lone Brandenborg. Med et testamente får man dog mulighed for at bestemme over 75 procent af sit bo. De sidste 25 procent kaldes tvangsarv og deles ligeligt mellem børn og længstlevende ægtefælle. Det vil sige, at længstlevende ægtefælle med en større arv kan få mulighed for at blive i det fælles hus. Når man ikke har børn eller børnebørn, overgår hele arven automatisk til ægtefællen, medmindre andet er skrevet ind i testamentet. Dine, mine, vores børn Ægtefæller med børn fra tidligere ægteskaber henvender sig ofte til Lone Brandenborg med et ønske om, at børnene på sigt arver det samme, når begge ægtefæller er døde, uanset om det er dine, LONE BRANDENBORG er advokat med speciale i familie- og arveret. Hun underviser og holder foredrag om arveret og er TV 2’s arveretekspert i programmet ”Når arven splitter os". Lone Brandenborg er partner i Advokatfirmaet Kahlke. FEBRUAR 2019 · HJERTELIV 25 uRdiovg gem
Download PDF fil