Omkring 3.000 danske kvinder bliver hvert år ramt af svangerskabsforgiftning – det svarer til fem procent af alle fødende kvinder herhjemme. Sygdommen kan i sig selv være farlig, da den gravide blandt andet får forhøjet blodtryk, som kan skade mor og barn uden hurtig behandling. Men svangerskabsforgiftning giver ikke blot komplikationer under graviditeten. Kvinderne har også fire gange så høj risiko for at få forhøjet blodtryk samt dobbelt så høj risiko for hjerte-kar-sygdom senere i livet i forhold til kvinder, som har haft normale graviditeter. Hvornår disse kvinder bliver syge, og hvem der er i højest risiko for at blive det, undersøger læge og forsker Maria G. Hauge i et nyt forskningsprojekt med støtte fra Hjerteforeningen. – Man har tidligere troet, at svangerskabsforgiftning kun var relateret til graviditeten, men forskningen tyder på, at svangerskabsforgiftning er en mere kompleks tilstand, som ikke ender ved fødslen. Den nøjagtige forklaring på, hvorfor disse kvinder udvikler hjerte-karsygdom over tid, og hvilke kvinder der er i højest risiko, kender vi ikke. Det håber vi, at projektet kan give svar på, siger Maria G. Hauge. Undgå blodpropper Sammen med hjerte- og fødselslæger på Rigshospitalet undersøger Maria G. Hauge 1.000 kvinder fra Region Hovedstaden fra den 1. april i år. De har alle været ramt af svangerskabsforgiftning i forbindelse med deres graviditet. Kvinderne, som er fra 35 år og op, vil blive inviteret til et undersøgelsesprogram, hvor de blandt andet får taget blodprøver, målt blodtryk og CT-skannet deres hjerte for at se, hvad der er sket med blodkarrene omkring hjertet efter en gravi- Maria G. Hauge deltog i efteråret i Hjerteforeningens talentprogram med sit forskningsprojekt om svangerskabsforgiftning. Programmet klæder blandt andet unge forskere på til at formidle deres resultater til offentligheden. ditet med svangerskabsforgiftning. Forskerne sammenligner herefter kvinderne med 1.000 kvinder, der har haft normale graviditeter. – Der er muligvis et stort forebyggelsespotentiale i at undersøge disse kvinder. Kan vi finde ud af, hvornår de udvikler hjerte-karsygdom eller forstadier til det, kan vi sætte ind med forebyggende tiltag og behandling og muligvis undgå, at de fx bliver ramt af blodpropper i hjertet og hjernen tidligt i livet, siger Maria G. Hauge. En svangerskabsforgiftning fører dog ikke med sikkerhed hjerte-kar-sygdom med sig senere i livet. Man ved nemlig ikke, om det er svangerskabsforgiftning i sig selv, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, eller om det kun er kvinder, der i forvejen er ”Forskningen tyder på, at svangerskabsforgiftning er en mere kompleks tilstand, som ikke ender ved fødslen” særligt disponerede for hjerte-kar-sygdom, der bliver ramt senere i livet. – Måske vores resultater kan give et fingerpeg, men formentlig vil det blive svært at udtale sig om årsagen, tilføjer Maria G. Hauge. Projektet undersøger også kvindernes viden om sammenhængen mellem svangerskabsforgiftning og hjerte-kar-sygdom samt deres holdning til screening. – Det er vigtigt, at kvinderne får kendskab til, at komplikationer til svangerskabsforgiftning ikke nødvendigvis er isoleret til graviditeten alene, men at der også er en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom tidligt i livet. Herved har de muligheden for selv at gøre noget for at forebygge hjerte-karsygdom ved at leve sundt og undgå rygning, siger hun. Svangerskabsforgiftning er, ligesom fx rygning og diabetes, i dag en anerkendt risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, som er en af de hyppigste årsager til død blandt kvinder i den vestlige verden. Indfør retningslinjer Dette har medført, at der i USA og flere andre steder i verden er lavet retningslinjer for kvinder, som tidligere har haft svangerskabsforgiftning. Retningslinjerne varierer meget, men flere steder anbefales det, at kvinderne får målt blodtryk og taget blodprøver senere i livet efter en graviditet kompliceret af svangerskabsforgiftning. Maria G. Hauge håber, at forskningsprojektet kan danne baggrund for lignende retningslinjer herhjemme. ” Vores studie er et af de første i verden, som på denne måde og med et så stort antal deltagere undersøger kvindernes risiko” – Vores studie er et af de første i verden, som på denne måde og med et så stort antal deltagere undersøger kvindernes risiko. Vi fokuserer også på tidspunktet for, hvornår disse kvinder debuterer med hjerte-kar-sygdom. Tidspunktet er vigtigt at kende for at kunne etablere solide retningslinjer for bedre opfølgning af kvinder med tidligere svangerskabsforgiftning i Danmark, siger Maria G. Hauge. Forskningsprojektet er støttet af Hjerteforeningens Elsk hjertet-kampagne, som Ladywalk har doneret 800.000 kroner til. Maria G. Hauge har modtaget i alt 1,1 millioner kroner fra Hjerteforeningen til projektet og forventer at have resultater klar i 2022. FAKTA OM SVANGERSKABSFORGIFTNING Svangerskabsforgiftning er en multiorgansygdom, som giver forhøjet blodtryk og påvirkning af organerne hos den gravide. Undertiden kan fosterets vækst også blive påvirket og vokse for langsomt. Sygdommen opstår efter uge 20 i graviditeten. FEBRUAR 2019 · HJERTELIV 29
Download PDF fil