HJERTELINJEN Hjerteproblemer er noget, vi taler om Rådgiverne på Hjertelinjen sidder parate med støtte og vejledning på telefon, e-mail eller videoopkobling. Kom i kontakt med Hjertelinjen på hjertelinjen.dk eller telefon 70 25 00 00. PERNILLE MONSRUD STRAUSS Sygeplejerske, Aarhus ANNE GRETHE TARP Sygeplejerske, Aarhus En dag i rådgivningen Historier fra Hjertelinjens rådgivning Telefonisk rådgivning Naturlægemiddel Lene på 56 år ringer for at spørge til røde gærris, som en god veninde har anbefalet hende i stedet for den nuværende kolesterolsænkende medicin. Lene har for fire år siden haft en blodprop og har siden da fået en kolesterolsænkende tablet (statin) og en hjertemagnyl. Hun får desuden blodtrykssænkende medicin, da hendes blodtryk er forhøjet. Hun har ingen bivirkninger af behandlingen, men synes at det kunne være rarere at tage et naturlægemiddel i stedet for. Røde gærris indeholder naturligt forekommende statin-lignende stoffer. Studier har vist positive effekter på henholdsvis total kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider, men der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer, at røde gærris kan reducere udviklingen af hjerte-kar-sygdom. Behandling med røde gærris kan medføre samme bivirkninger som ved lægeordineret behandling med statiner, det vil sige eventuelt forstyrrelser i mave og tarm og muskelsmerter. Røde gærris kan på nuværende tidspunkt overvejes til udvalgte I Hjerteforeningens rådgivning er man anonym. Eksemplerne fra rådgivningen kan være sammensat af to eller flere beslægtede henvendelser og/eller ændret i små detaljer, således at anonymiteten er bevaret. Foto: Andreas Bang Kirkegaard hjerte-kar-patienter, som ikke tåler statiner. Det kan ske efter grundig vurdering og altid i samråd med egen læge. Behandlingen bør altid følges op med blodprøver fuldstændig som ved lægeordineret statinbehandling for at se, om behandlingen har den ønskede effekt. Lene spørger, om der er erfaringer med at halvere dosis af statin og supplere med røde gærris. Denne behandlingsform er ikke undersøgt, og man kender derfor ikke til eventuelle bivirkninger. Da Lene tåler den nuværende medicinske behandling fint, bør hun fortsætte med statiner. Ændringer i behandlingen skal desuden altid drøftes med egen læge. Pernille Monsrud Strauss Sygeplejerske, Aarhus Telefonisk rådgivning Hvordan stopper blødningen 65-årige Dorte ringer og fortæller, at hun for en uge siden fik en blodprop i hjertet. Hun fik lavet en ballonudvidelse og sat en stent ind i det kar, som var lukket. På en tur i haven tidligere i dag river hun sig på en gren, og det bløder. Hun spørger derfor, om ikke hun må holde et par dages pause med den blodfortyndende medicin, hun er begyndt at få. Men det er meget vigtigt, at hun tager den blodfortyndende medicin og endelig ikke holder pause. Den stent, hun har fået, er et lille gitterformet rør, som er sat ind på det forsnævrede sted i kranspulsåren. Der er en lille risiko for, at stedet kan blive forsnævret igen på samme sted på grund af stentens gitterformede overflade. For at undgå dette skal hun tage blodfortyndende medicin efter aftale med sin læge – ofte i et halvt til et helt år – hvorefter stenten er blevet en integreret del af hendes karvæg, og risikoen for forsnævring i stenten er minimeret. ”Hvordan stopper jeg så blødningen? ”spørger Dorte. For at stoppe blødningen skal hun trykke ned på riften og eventuelt lægge forbinding/plaster på. Hun kan også sidde med benet opad, indtil blødningen stopper. Oftest vil blødningen stoppe helt af sig selv, men hvis ikke skal hun kontakte egen læge. Anne Grethe Tarp Sygeplejerske, Aarhus FEBRUAR 2019 · HJERTELIV 35
Download PDF fil