Behandling STOFSKIFTE OG HJERTET – I virkeligheden er vi her, fordi jeg gerne vil have min mor undersøgt. Jeg har lagt mærke til, at hun er begyndt at ryste, siger 40-årige Jane Dideriksens datter. Jane Dideriksen kigger forbavset på sin voksne datter. De to sidder til konsultation hos deres fælles læge, og Jane er egentlig bare dukket op som støtte for sin datter, men nu hviler fokus pludseligt på Jane selv. Datteren havde i al hemmelighed bemærket, hvordan Jane Diederiksen var begyndt at ryste nogle måneder forinden lægebesøget, hun virkede træt og havde tabt sig, så det var synligt. Derfor havde datteren booket en tid til Jane Dideriksen hos familielægen. Selvom Jane er overrasket over, at det hele handler om hende selv, bliver hun egentlig glad for, at datteren havde lagt mærke til problemerne, for Jane vidste godt, at noget ikke var, som det skulle være. Jane Dideriksen fortæller lægen om sine symptomer, at hun ryster over hele kroppen, har svedeture, er meget træt, men kan ikke sove. Lægen siger roligt: – Vi tager lige en blodprøve. Cirka en uge senere ligger der svar på blodprøven; Jane har for højt stofskifte. Hun skal i gang med behandling med det samme. Vi er i november 2006, og Janes sygdomsforløb er først lige begyndt. Højt stofskifte skal behandles hurtigt Det var en god ting, at Janes sygdom blev opdaget så hurtigt, som den gjorde. For højt stofskifte kan nemlig være farligt at gå rundt med ubehandlet. Et for højt niveau af stofskiftehormoner i blodet fungerer som en speeder for kroppens celler, de hæver pulsen og blodtrykket og sender hjertet på overarbejde. På sigt – hvis man går ubehandlet med sygdommen – kan det føre til hjertesvigt og i værste fald hjertestop. Derfor skal man sørge for at opsøge sin læge, når symptomerne melder sig. – For højt stofskifte kan heldigvis kureres, og er derfor ikke en kronisk sygdom. Den medicinske behandling bremser skjoldbruskkirtlens overproduktion af stofskiftehormoner, og kort efter er man tilbage til sit udgangspunkt. Det er en effektiv behandling, siger Jens Faber, professor på Københavns Universitet og overlæge ved Herlev Hospital. Han behandler stofskiftepatienter dagligt på hospitalet. I sommeren 2007 – efter lidt over et halvt års behandling mod højt stofskifte – besluttede Jane Dideriksens læge, at den første behandling mod højt stofskifte ikke var tilstrækkelig. Der skulle ske noget mere. Jane blev derfor godkendt til radioaktivt jod, som er en effektiv behandling, men kan have nogle bivirkninger. Behandlingen kurerede hende for det høje stofskifte på bare få uger. Fra højt til lavt stofskifte Kort efter begyndte Jane pludseligt at få meget tør hud over det hele, hun blev forstoppet, mistede sin energi og følte sig nedtrykt. – Jeg havde det helt forfærdeligt. Jeg oplevede det som noget, der kan minde om en depression. Jeg kunne knap nok gå en kort tur. Lægen tog en ny blodprøve og konstaterede, at jeg havde fået for lavt stofskifte, fortæller Jane Dideriksen. Selv om lægerne kan kurere højt stofskifte, kan sygdommen af flere grunde udvikle sig til lavt stofskifte. Det skyldes, at stofskiftesygdom – uanset om det er lavt eller højt – kan være forårsaget af et grundlæggende ”koks” i immunsystemet. Selvom man får sænket sit høje niveau af stofskiftehormoner til det normale, så er det altså ikke nødvendigvis en kur mod den bagvedliggende årsag til stofskiftesygdommen. Det gør også, at man kan udvikle lavt stofskifte efter at have haft højt stofskifte. Men der er også risiko for, at selve behandlingen mod for højt stofskifte kan føre til for lavt stofskifte, hvis behandlingen sænker produktionen af stofskiftehormon i for høj en grad. Når det sker, skal man behandles for lavt stofskifte, som foregår ved, at man får tilført stofskiftehormon. Sådan var det også for Jane, da hun fik konstateret lavt stofskifte. Den svære balance Jane og lægerne har kæmpet med at finde den rette balance i behandlingen mod lavt stofskifte lige siden 2007, så hun hverken fik for meget eller for lidt stofskiftehormon. Men det sker jævnligt, at Jane skal forbi lægen, have taget blodprøve og justeret sin medicin. Hun har dog efterhånden fået så meget erfaring med sin sygdom, at hun tydeligt kan mærke på sin krop, når niveauet af stofskiftehormon er for lavt. Så rammer symptomerne som en hammer: – Min hud bliver tør, og det påvirker mig meget psykisk. Jeg bliver lidt en anden, og jeg må indrømme, at det til tider går ud 14 HJERTELIV · FEBRUAR 2020 OM STOFSKIFTESYGDOM 5 procent af den danske befolkning lider af forstyrrelser i stofskiftet, hvoraf langt de fleste har for lavt niveau af stofskiftehormon, ofte kaldet myxødem, hypothyroidisme eller Hashimotos sygdom. Arvelighed: Personer, hvis forældre eller søskende har en stofskiftesygdom, har øget risiko for at få en lignende sygdom. Køn: Kvinder har 4 gange større risiko for at udvikle stofskiftesygdom i forhold til mænd. Disposition: Stofskiftesygdom er mere almindeligt hos personer, der er disponeret for type 1-diabetes, Addisons sygdom, perniciøs anæmi, leddegigt og vitiligo. Kilde: Hjerteforeningen
Download PDF fil