Bagerst fra venstre: Charlotte Boje Andersen, Åse Søgaard og Heidi Munk Larsen Forrest fra venstre: Margit Rasmussen og Grethe Krogsgaard Mortensen (Ella Astrup kunne ikke være til stede under fotograferingen). 1 SAMARBEJDET BLEV BERITS REDNING Seks veninder havde hver deres vigtige livreddende funktion, da deres vinterbademakker 50-årige Berit Skaalum Konge faldt om med hjertestop i Vesterhavet Alle seks takker Hjerteforeningen for ”Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning”, som de alle havde gennemført inden den dramatiske hændelse, og som ”har gjort hele forskellen”. AF ELISABETH WILLE • FOTO CATHRINE ERTMANN Det er en blæsende, temmelig kold, men smuk dag ved Vesterhavet. Søndag den 6. oktober 2019. Syv vinterbadere, Margit Rasmussen, Heidi Munk Larsen, Ella Aastrup, Åse Søgaard, Grethe Krogsgaard Mortensen, Charlotte Boje Andersen og Berit Skaalum Konge er i vandet, som de er hver lørdag og søndag året rundt. Klokken er ca. 8.40, da den hyggelige komsammen forvandles til et spørgsmål om liv eller død. Berit, Heidi og Charlotte er som de sidste på vej ind, da Berit falder om og får hovedet under vand. Heidi og Charlotte hjælper hendes overkrop op over vandet og råber på hjælp. Åse og Grethe kommer ud og hjælper med at bære Berit ind. – Der kommer nogle lyde fra Berit, som vi tolker som livstegn, men vi kan ikke få kontakt til hende – vi ved bare, at vi skal have hende ind på land, husker Charlotte. Teamwork på højtryk Og så starter et exceptionelt samarbejde. Ella og Margit kommer med jakker, som de kan lægge Berit på, Charlotte forsøger at varme hende ved at lægge sig helt tæt ind til hende. De kalder på hende, vrider hendes øreflip og gnider på brystbenet for at få en reaktion. – Jeg får kontakt til et par turister på stranden, låner deres telefon, ringer 1-1-2, og får vejledning fra alarmcentralen om at starte på hjertemassage, fortæller Ella. Alt imens får Heidi idéen til sammen med Margit at køre efter en hjertestarter, 18 HJERTELIV · FEBRUAR 2020
Download PDF fil