BALLONBEHANDLING DERFOR FORSKER JEG Evald Høj Christiansen, Overlæge, ph.d. på Kardiologisk Laboratorium på Aarhus Universitetshospital AF LOUISE SJÖSTRÖM · FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD I dag er der forskel i de behandlingstilbud, som patienter med kronisk lukkede kar modtager, både de europæiske lande imellem, men også mellem hjertecentrene her i Danmark. Nogle steder tilbydes en behandling, hvor man lukker karrene op, andre steder ikke. Det skyldes, at der mangler viden på området – hvad er risiko ved operationen kontra hvor meget den gavner – og det er det, vi ønsker at undersøge. Risiko ved denne type ballonbehandling er større end ved almindelig ballonbehandling. I 1-2 procent af operationerne oplever vi komplikationer, ikke livstruende, men dog komplikationer som blodansamlinger og risiko for blodpropper. Ofte opdager vi, at en patient har kronisk lukkede kar ved et tilfælde, fordi en forsnævring kan være noget, der gradvist udvikler sig over flere år. Patienterne kommer måske ind, fordi de har fået en blodprop i et af de andre kar, og så opdager vi, at et af karrene er helt lukket. Symptomerne kan være åndenød og brystsmerter. Hos nogle kan medicin afhjælpe symptomerne. Vi vil gerne undersøge, om livskvaliteten og prognosen bliver endnu bedre hos de patienter, som ikke nøjes med medicinsk behandling, men også får åbnet karrene op. Alle deltagende patienter vil få den optimale medicinske behandling i tre måneder. Herefter deler vi gruppen i to: Dem, der har fået tilstrækkelig bedre livskvalitet af behandlingen, og dem, der ikke har. Hos den sidste gruppe vil vi så åbne karrene med operation. Den ene halvdel umiddelbart efter og den anden halvdel efter seks måneder. Derefter vil vi kunne se, om indgrebet øger livskvaliteten mere end blot fortsat optimal medicinsk behandling. Livskvaliteten måler vi på en skala mellem nul og 100 procent og handler bl.a. om smerter, om man føler sig begrænset af sin sygdom, og om man er bange for at dø. Det er patienter, som efter den optimale medicinske behandling i tre måneder har en livskvalitet på under 60 procent, der får muligheden for at blive opereret. Det er den ene del af studiet. Den anden del af studiet fokuserer på patienter, som har fået løftet livskvaliteten over 60 procent på den optimale medicinske behandling. Hvis en test viser, at et stort område af deres hjertemuskulatur mangler ilt under belastning, vil halvdelen få åbnet karret, og vi undersøger, om der er bedre prognose på lang sigt. Det vil sige, om patienterne lever længere, undgår hjertesvigt, hjertestop, blodpropper og undgår lavere livskvalitet på grund af symptomer. Evald Høj Christiansen undersøger effekten af ballonbehandling ved kronisk lukkede kar. Han samarbejder i studiet med næsten alle danske hjertecentre samt med hospitaler i Finland, Sverige, Spanien og England. De første resultater forventes at være klar om 2-3 år. I alt skal 1.500 patienter deltage. Heraf 750 i Danmark. Hjerteforeningen har støttet projektet med én mio. kr. i både 2018 og 2019, så den samlede støtte er på to mio. kr. Du kan også give et bidrag til hjerte-kar-forskningen Støt på hjerteforeningen.dk eller via MobilePay på 83050. FEBRUAR 2020 · HJERTELIV 33
Download PDF fil