Xxxxxxx XXXXXXX Broccoliboller De her boller er smækfyldt med fuldkorn, og så får du ovenikøbet et skud ekstra grønt, da vi kommer dampet broccoli i dejen. Nyd bollerne med lidt magert pålæg eller solo som et mellemmåltid 10 stk. DET SKAL DU BRUGE 1 lille broccolihoved, 400 g 2 dl kogende vand 2 dl yoghurt naturel 0,1 % 50 g gær 50 g solsikkefrø 2 tsk. salt 100 g havregryn Ca. 400 g Hvid fuldkorns hvedemel ½ dl mini- eller skummetmælk til pensling SÅDAN GØR DU Del broccoli i buketter og damp i vandet i 3-4 minutter. Tag gryden af varmen og blend. Kom broccoli og kogende vand i en skål sammen med yoghurt og afkøl til fingervarmt, inden gæren opløses heri. Tilsæt solsikkefrø, salt og havregryn, og ælt hvid fuldkorns hvedemel i væsken lidt ad gangen. Ælt til dejen er fugtig og sammenhængende. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Form dejen til 10 boller, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve i ca. 30 minutter. Pensl med mælk, og bag bollerne i forvarmet ovn ved 220 grader varmeluft i ca. 20 minutter, til de er gyldne. TIP Hvid hvede er en fuldkornshvede, og fuldkorn er sundt for hjertet. Hvid hvede er nem at arbejde med og giver god smag til dine fuldkornsboller. Energi pr. person 1000 kJ/240 kcal Kulhydrat 34 g Fedt 5 g, heraf mindre end 1 g mættet fedt Kostfibre 5 g pr. 100 g Frugt og grønt pr. person 40 g FEBRUAR 2020 · HJERTELIV 47
Download PDF fil