NOTER INDSAMLING Hjertegalla: Start din egen indsamling og vind billetter Har du haft hjertesygdom tæt inde på livet, er du en ildsjæl, eller vil du støtte den gode hjertesag, kan du nu starte et indsamlingsevent eller en digital indsamling til Hjertegalla 2020. Hjertegalla bliver sendt live lørdag 21. marts kl. 20.55 på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY, i år med værterne Michèle Bellaiche og Jesper Steinmetz i front for hele Danmarks hjertesag. Du kan komme med, for blandt indsamlingerne vil der blive trukket lod om 2x2 billetter til showet. Din indsamling vil bidrage til Hjerteforeningens livsvigtige arbejde med forskning og forebyggelse af hjertesygdomme samt rådgivning af hjertepatienter og pårørende, og med dit indsamlingsevent kan du få mulighed for at få dit navn og indsamlede beløb vist på skærmen under Hjertegalla. Læs mere og tilmeld dig på hjertegalla.dk/indsamling STØTTE Millionbevilling fra VELUX FONDEN sikrer vigtige aktiviteter Fire af Hjerteforeningens aktiviteter har tilsammen modtaget 1,7 millioner kroner fra VELUX FONDEN. – Det er en bevilling, som vi er meget taknemmelige for, og som har stor betydning, fordi vi med partnerskabet med VELUX FONDEN får kontakt til en stor gruppe hjertepatienter og deres pårørende, siger chef for National indsats – frivillige, patient, pårørendestøtte, Betina Egede Jensen. Partnerskabsaftalen mellem VELUX FONDEN og Hjerteforeningen har til formål at støtte og anerkende lokale aktiviteter, hvor særligt aktive ældre yder en indsats for andre. – Vi ved, at værdifulde fællesskaber i lokalområdet har stor betydning for mange hjertepatienter og deres pårørende. Med bevillingen kan vi tilbyde aktiviteter som hjertecaféer og foredrag, Hjertemotion, Hjertehøjskoler og Børnebørnenes Madværksted – aktiviteter, som er drevet af vigtige frivillige kræfter, siger Betina Egede Jensen og uddyber: – Vi ser en vækst i vores frivillige engagement, og det giver os et godt fundament for at kunne styrke og udvikle den betydningsfulde indsats, som Hjerteforeningens frivillige driver lokalt, siger Betina Egede Jensen. Privatfoto 8 HJERTELIV · FEBRUAR 2020 5.000 kroner har 13-årige Frida Jakobsen fra Skjern indsamlet til Hjerteforeningen. På eget initiativ har Frida solgt armbånd for 3.000 kr. til fordel for hjertebørn, fordi hun selv er kusine til en lille dreng med medfødt hjertefejl. ”Derfor betyder hjertebørn meget for mig”, fortæller Frida. Skjern Bank har rundet beløbet op med 2.000 kr.
Download PDF fil