Xxxxxxx XXXXXXXXX Anne Sofie Balleby sidder pludselig med kærestens liv i hænderne. Heldigvis overlever 25-årige Jeppe sit hjertestop takket være Anne Sofie og hendes mor, som gav livreddende førstehjælp. 3 KÆRESTEN OG SVIGERMOR GIVER JEPPE LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Da Jeppe Mikkelsen på 25 år falder om i en hotelseng, er hans kæreste, Anne Sofie Balleby, ikke i tvivl om, hvad hun skal gøre. Øjeblikket efter er hun sammen med sin mor, Marianne Balleby, i gang med at give Jeppe hjertemassage AF MONICA C. MADSEN • FOTO ASTRID DALUM – Vi skal til konfirmation i Helsingør den søndag morgen i september, hvor tæppet pludselig bliver revet væk under os, forklarer Anne Sofie Balleby. – Vi bor i Aalborg, og jeg er sammen med min kæreste, Jeppe, min mor, far og farmor tjekket ind på et hotel i Helsingør dagen før. Jeppe er ikke helt på toppen. Da vi vågner om morgenen, har Jeppe fået det værre – nu trykker det for brystet, og han har uro i kroppen: Han sidder i sengen og er for dårlig til at rejse sig, så jeg ringer efter min mor. Faldt livløs om Idet jeg lægger på, falder Jeppe bagover og ligger livløs i sengen. – Jeg kan med det samme se, at den er helt gal og får ham med besvær trukket ned på gulvet. Jeg kan ikke ruske liv i ham, og så er jeg ikke i tvivl – det er hjertestop, det her. Chokeret taster jeg 112 på mobilen og flår døren op og råber så højt, jeg kan: ”Hjertestop!”. Et par hører mig – han løber efter en hjertestarter, mens hun løber ind for at hjælpe mig. Jeg fletter fingrene og går i gang med at give hjertemassage. Det eneste, jeg tænker på, er, at min mor skal komme NU – hun kan redde ham, det ved jeg! ”Du dør fandeme ikke, knejt!” – Jeg hører Anne Sofies råb, og så jeg løber alt, hvad jeg kan, forklarer Anne Sofies mor, Marianne Balleby: – Jeg er sygeplejerske, og på mit job er jeg vant til at skulle handle i akutte situationer, så jeg tager over, mens Anne Sofie taler i telefon med alarmcentralen. Det er en meget voldsom oplevelse pludselig at sidde med en af sine nærmestes liv i hænderne . ”Jeppe, du dør fandeme ikke, knejt!”, tænker jeg, mens jeg giver hjertemassage, og en fremmed mand giver ham to pust luft, når jeg siger til. Så kommer hjertestarteren: Min mand river Jeppes trøje op, jeg sætter pads på hans bryst og så stødes der, mens farmor løber ud for at vise vej, når ambulancen kommer. Ubærlige tanker på vej til hospitalet Anne Sofie står ved siden af og råber: ”Kom nu Jeppe! Du er stærk! Du skal nok klare det!”. Men Jeppe vågner ikke op. Så kommer redderne heldigvis, og da de giver ham ilt, begynder han at røre på sig: – De måler hans hjerterytme og snakker med Rigshospitalet, som vil have ham ind for at tjekke, om det handler om iltmangel eller en blodprop. Klokken 9.19 ringede jeg 112, og cirka en halv time senere kører ambulancen afsted med Jeppe og min mor. Heldigvis trækker Jeppe vejret selv, og da de skanner ham på traumecentret, kan de ikke se nogen blodprop i lungen eller hjernen. – Da Jeppe endelig vågner op sidst på dagen, og sygeplejersken fortæller ham, at han har haft hjertestop og en blodprop, udbryder han ”Tager du pis på mig?”. Jeg græder af glæde, da jeg hører det, for nu er jeg sikker på, at gode gamle Jeppe er tilbage, siger Anne Sofie. SÅDAN HAR JEPPE DET I DAG Jeppe fik en ballonudvidelse samme dag, som han blev ramt af blodproppen. Han arbejder igen på fuld tid, men både han og Anne Sofie får psykologhjælp til at bearbejde oplevelsen. 22 HJERTELIV · FEBRUAR 2021
Download PDF fil