TEMA ”Det er en kæmpe øjenåbner for dem at få viden om de senfølger, de kæmper med og få konkrete redskaber til at håndtere dem. De har samtidig et stort behov for at møde ligestillede” Rikke Martens, koordinator for ophold for hjertestopoverlevere på REHPA situation betydet meget. Det har givet ham mod på at se frem- ad og acceptere sin egen situation. Næste skridt bliver at ska- be et nyt liv som pensionist i Højbjerg ved Aarhus. For selv om livsglæden har fået et knæk, har han ikke mistet modet. Og hvis han skal komme med et enkelt godt råd til andre, der pludselig uden grund føler sig dårlig, så er det at få ringet 1-1-2 og hellere meget tidligere i forløbet, end man måske har lyst til, for som lægen, der opererede en stent ind i hans hjerte, sagde dagen efter: – "Det var da godt, du ikke ringede 10 minutter senere, for så havde du ikke været her i dag". Så må senfølger være sen- følger, og noget jeg må lære at leve med, men jeg får til gen- gæld mulighed for at følge mine børns videre vej i livet, siger Jens-Peter Appel. Spejle æg og riste brød samtidig På Rigshospitalet får hjertestopoverlevere nu særlig hjælp. Et studie herfra viser, at hver fjerde, der har haft et længere- varende hjertestop, har så svære kognitive problemer, at de har brug for hjælp efter udskrivelse for at kunne klare sig i eget hjem. Derfor er Afdeling for Hjertesygdomme og Afdeling for Ergo- og Fysioterapi gået sammen om at teste overleven- de efter et hjertestop. Nogle af opgaverne foregår i et test- køkken og -bryggers, der er indrettet med alt fra køleskab til vaskemaskine. Her bliver patienterne fx bedt om at riste brød, lave havregrød eller sætte kaffe over. – Vi opdager kun, at patienterne kan have problemer med hverdagsaktiviteter, hvis vi tester dem i realistiske omgivelser, for det er ikke altid til at se, når patienter har mistet kognitive 18 HJERTELIV · FEBRUAR 2022 færdigheder. Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvad de kan, så vi kan lave en genoptræningsplan til kommunen, der skal sikre, at hver patient får den rette hjælp og rehabilitering, siger afde- lingslæge i Afdeling for Hjertesygdomme, ph.d. Bo Gregers Winkel. Han tilføjer, at forskerne netop er netop gået i gang med at undersøge, om et tidligt og specialiseret rehabiliteringsforløb kan gavne livskvaliteten og få hjertestopoverlevere tilbage i job. – Der er hårdt brug for, at denne gruppe får specialiseret rehabilitering efter, de er udskrevet fra hospital, hvor der også er fokus på psykiske og eksistentielle problemer. I dag går der for lang tid, inden de og deres pårørende modtager hjælp. Vi tror på, at en tidlig indsats kan hjælpe patienter og deres på- rørende til et bedre liv, siger Bo Gregers Winkel, som forventer at have resultater klar om fire år. Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen, mener også, at vi kan gøre mere for hjertestopoverlevere. På papiret er man måske rask, men det kan være svært at komme tilbage til det liv, man havde engang. – Vi har brug for at sætte ind med særlig hjælp til denne gruppe og deres pårørende. Fx ved systematisk og ens infor- mation til hjertestopoverlevere, hvor de får tydelig information om følgerne efter et hjertestop og bliver tilbudt en målrettet genoptræning, slutter Anne Kaltoft. LYT TIL NY PODCASTSERIE OM HJERTESTOP Bliv klogere på hjertestop med Hjerteforeningens nye podcast-serie. Christian Hassager, overlæge og pro- fessor på Rigshospitalet samt formand for Hjertefor- eningen, fortæller om hjertestop, årsager til hjertestop, genoplivning og hvordan hjertestop behandles på hospitalet. I en anden podcast dykker Ann-Dorthe Zwisler, overlæge og professor på Odense Universi - tetshospital og REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, mere ned i emnet om senfølger, og hvordan du kommer videre i livet efter et hjertestop. Lyt med på hjerteforeningen.dk/podcast
Download PDF fil