KORT NYT 3 SKARPE til Kenneth M. Christensen Hvorfor har du valgt at blive ambassadør? Jeg har mistet min bedste ven til hjertesygdom. Derfor betyder hjertesagen utroligt meget for mig. Det er jo desværre en sygdom, der kan ramme os alle – og jeg er stolt over at være med i kampen for et liv uden hjertesygdom sammen med Hjerteforeningen. Hvordan vil du gøre en forskel for hjertesagen? Jeg vil blandt andet være med til at oplyse om, at Hjerteforeningen er et sted, alle kan henvende sig til – både som patient og som pårørende. For hjertesagen rammer jo desværre også "alle os" pårørende. Det er vigtigt at kunne række ud efter hjælp og støtte. Derudover er jeg som ambassadør med til at sætte fokus på Hjerteforeningens mange initiativer, der bl.a. samler penge ind til den livsvigtige hjerteforskning. Hvad er hjertesundhed for dig? For mig er hjertesundhed at være i balance. Derudover er sund kost og regelmæssig motion selvfølgelig også et af de vigtigste elementer. Jeg holder fx meget af at gå ture med min familie, klatre i træer med mine børn og nyde naturen. Sidste år gik jeg foran sammen med Hjerteforeningen til ECCO Walkathon. Hvert et skridt tæller og er med til at holde vores hjerter sunde. 6 HJERTELIV · FEBRUAR 2022 Foto: HEIN Photography Gratis medicinsamtaler Landets apoteker tilbyder gratis medicinsamtaler, der kan hjælpe dig som hjertepatient. Samtalen foregår på apoteket eller som videosamtale mel- lem apoteksfarmaceuten og dig som patient. Du må gerne have en pårørende med. Samtalen tager udgangspunkt i dit behov for viden om din ordinerede medicin og i, hvordan gode medicinvaner bliver tilpasset din hverdag. Tre-fire uger efter første samtale bliver der holdt en opfølgende samtale. Læger og sundhedsfagligt personale kan henvise dig til medicin- samtalen, hvis du inden for de sidste seks måneder har fået konstateret en kronisk sygdom og derfor har fået ny medi- cin, eller hvis du har fået medicin i mere end 12 måneder for en kronisk sygdom og har svært ved at få taget medicinen. Apotekspersonalet kan også spørge dig, om du har brug for en medicinsamtale. Læs mere her: apoteket.dk/raadgivning/paa-apoteket/ medicinsamtale-kom-godt-igang-med-din-medicin TEST DIN VIDEN Hvornår skal du fx ringe 1-1-2, hvis du tror, at en person har fået hjertestop? Test din viden om livreddende første- hjælp på hjerteredder.dk/tag-testen
Print
Download PDF fil