PERNILLE MONSRUD STRAUSS Sygeplejerske, Aarhus ANNE HVARREGAARD MOSE Psykolog, Aarhus Hjertelinjen Hjerteproblemer er noget, vi taler om Rådgiverne på Hjertelinjen sidder parate med støtte og vejledning på telefon, e-mail eller videoopkobling. Kom i kontakt med Hjertelinjen på hjertelinjen.dk eller telefon 70 25 00 00. En dag i rådgivningen – Historier fra Hjertelinjens rådgivning Telefonisk rådgivning Palliativ Behandling En pårørende ringer, fordi faren på 87 år har hjertesvigt. De seneste to måneder har han haft gentagne indlæggelser med vand i kroppen og åndenød. Han er kun hjemme i få dage, før han indlægges igen. Sønnen oplever det som ganske uholdbart og utrygt for både faren og de pårørende. Vi snakker om, hvordan hans fars sygdomsforløb har været og tankerne om fremtiden. Sønnen giver udtryk for, at han oplever, at det går meget hurtigt ned ad bakke, og han er bange for, at farens symptomer bare forværres og forværres. Jeg spørger, om han har kendskab til palliation, som blandt andet dækker over smertelindring, hvilket han bekræfter at have hørt lidt om. Efter aftale fortæller jeg mere om palliativ behandling, som handler om meget andet end livets afslutning: mulighederne for støtte til faren og de pårørende, symptomlindrende behandling, åben indlæggelse og terminal erklæring. Sønnen finder ro i at få snakket om de bekymringer, han har haft og få lidt mere viden og kendskab til de muligheder, der er for hans far fremadrettet. Han vil åbne for snakken om palliation med faren, så de sammen kan få en samtale om fremtiden og den fremtidige behandling med hjerteafdelingen. Pernille Monsrud Strauss Sygeplejerske, Aarhus Personlig rådgivning Hjertesygdom og depression En 67-årig mand er et år tidligere blevet ramt af blodprop i hjertet. Han fortæller, at han fysisk hurtigt kom til hægterne igen. ”Lægerne har sagt, at jeg kan gøre helt de samme ting, som jeg kunne før. Problemet er bare, at jeg ikke rigtig har lyst til noget. Jeg er træt og har svært ved at tage mig sammen”, fortæller han og fortsætter: ”Jeg kan ikke overskue noget, og I Hjerteforeningens rådgivning er man anonym. Eksemplerne fra rådgivningen kan være sammensat af to eller flere beslægtede henvendelser og/eller ændret i små detaljer, således at anonymiteten er bevaret. bliver nemt sur og vrissen, og det fortjener min kone absolut ikke”, siger han med tårer i øjnene. ”For at sige det ligeud, så er mit humør efterhånden helt nede i kulkælderen. Jeg er blevet så negativ og kan sidde og tude, når ingen ser det. Jeg tænker ofte på, at min familie var bedre tjent med, at jeg slet ikke var her”. Jeg spørger til hans søvn og appetit, og hvordan hans hverdag ser ud. Det viser sig, at han ofte vågner sidst på natten uden at kunne falde i søvn igen. Han har ikke rigtig lyst til mad og har efterhånden tabt sig en del. Han har ikke meget overskud til at være sammen med andre, og har bl.a. fået svært ved at klare den uro det giver, når børnebørnene er på besøg. Han kan ikke rigtig glæde (Modelfoto) sig over noget mere. Mange dage går med ”ingenting” og dårlig samvittighed over alt det, han synes, han burde gøre. Manden beskriver mange typiske symptomer på en depression. Derfor opfordrer jeg ham til at kontakte sin praktiserende læge, der kan henvise til psykologbehandling eller iværksætte medicinsk behandling. Forskning viser, at personer med hjerte-kar-sygdom har større risiko end raske for at få en depression, og at depression kan være skadeligt for både livskvalitet og helbred. Derfor er det vigtigt, at man søger hjælp, hvis man tror, at man måske har en depression. Anne Hvarregaard Mose Psykolog, Aarhus JUNI 2018 · HJERTELIV 27
Download PDF fil