Og i 2015 fik han idéen til at starte et indsamlingsshow. På landsdækkende TV Allerede året efter løb det første arrangement af stablen i Herlev Hallen. På egen hånd havde Morten Wessel skaffet en række sponsorer, som sikrede, at han kunne donere alle penge fra billetindtægter og salg af drikkevarer til Hjerteforeningens arbejde. I år har han taget sit indsamlingsshow, som han har døbt PULS, til et nyt niveau, da det bliver vist på landsdækkende TV. – Jeg er meget rørt og stolt over, hvor mange mennesker og firmaer, der gerne vil støtte et godt formål, hvis bare man spørger, siger Morten Wessel, som har trukket på nogle af landets dygtigste inden for event, TV-tilrettelæggelse og marketing for hjælp til processen. – De ville heldigvis gerne hjælpe, og sammen har vi dannet PULS. Personligt har jeg selv knoklet ved siden af mit arbejde for at få showet til at hænge sammen. Jeg har ikke haft en krone op af lommen. Dét, jeg giver, er min tid og mit engagement, siger Morten Wessel, som til daglig arbejder som lærer på Glostrup/Albertslund produktionshøjskole på en sundheds- og motionslinje. Den 2. juni sendte DK4 live fra indsamlingsshowet, som vil blive genudsendt flere gange henover sommeren. – Virkeligheden er, at hjertekar-sygdom ofte rammer som lyn fra en klar himmel, unge såvel som gamle. Der skal forskes meget mere i specielt hjerte-kar-sygdomme blandt unge. Det er vigtigt, at vi får samlet penge ind til forskning, men for mig er det allervigtigst, at der bliver sat fokus på sygdommen. Derfor er det også så fint, at DK4 vælger at genudsende showet flere gange på, siger Morten Wessel. Interessant inspiration Facebook MØD EN FØLGER TOVE MELSEN 51 år, bogholder og mormor til en dreng med hjertefejl Hvorfor følger du Hjerteforeningen på Facebook? Jeg begyndte at følge Hjerteforeningen, da jeg blev mormor til et hjertebarn. Siden er det ikke kun nyheder om hjertebørn, jeg interesserer mig for, men lidt af det hele og hvad der sker i Hjerteforeningen. Hvilket opslag på Hjerteforeningens Facebook synes du især godt om? Jeg synes især godt om opslaget om den nye app, hvor alle hjertestierne bliver at finde. Hvad kunne du godt tænke dig mere af på Hjerteforeningens Facebook? Jeg har som sådan ikke nogle ønsker om opslag. Hvem eller hvad følger du ellers på Facebook? Jeg følger meget forskelligt som f.eks. Støt brysterne, Kræftens Bekæmpelse, Danske hospitalsklovne, Scleroseforeningen, Det danske herrelandshold i håndbold og mange kreative sy- og strikkesider og designersider. Start din egen indsamling FØLG Har du lyst til at starte din egen indsamling til fordel for Hjerteforeningen eller Børnehjertefonden, så har Facebook gjort det helt enkelt – og helt uden omkostninger. Via Hjerteforeningens Facebook-side kan du oprette dig som digital ”Fundraiser” og sende din indsamling rundt til hele dit netværk. Pengene går helt ubeskåret til hele Danmarks hjertesag, hvor de som altid vil blive investeret med fokus på vigtige mærkesager inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte. HJERTEFORENINGEN PÅ FACEBOOK Gør som 62.000 andre! Her på siderne får du et indblik i nogle af de mange gode historier, du kan finde på Hjerteforeningens Facebook-side: råd om kost og motion, nyheder om hjertet, konkurrencer og inspirerende hjertehistorier. facebook.com/ Opret dig som fundraiser på Hjerteforeningens hjerteforeningen Facebook-side på Facebook.com/hjerteforeningen JUNI 2018 · HJERTELIV 37
Download PDF fil