Noter 8 timer eller mere sidder hver anden dansker ned om dagen, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Det er for meget og er farligt for udvikling af bl.a. hjerte-karsygdomme. Hjerteforeningen mener, at samfundet generelt bør gøre det oplagt og attraktivt at bevæge sig ved fx at gøre trapperne smukke, elevatoren grim, gøre parkering besværligt og fortovene brede. Fokus på overlevere efter hjertestop Herrerne fra floorball-klubben Skjold startede i et 12-ugers forskningsprojekt. Nu har de spillet sammen i mere end to år. Foto: Bo Kousgaard Poulsen Bekæmp alderen med boldspil Det er hverken Botox eller MOTION doping, der hjælper en gruppe mænd mellem 68 og 78 år med at holde alderens kedelige påvirk- ninger på afstand. Faktisk er det noget så sim- pelt som sved på panden og løb efter en bold, der har øget knoglestyrken med hele 30 pro- cent og sænket risikoen for hjerteproblemer og diabetes langt mere end hos en gruppe aktive alderssvarende, de blev sammenlignet med. Det er et studie fra Center for Holdspil og Sundhed under Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, som har vist, at hold- spil – i dette tilfælde floorball – to gange om ugen i to år, har bremset flere negative alders- relaterede udviklinger hos denne alders- gruppe. Resultaterne med holdspil var mærk- bart bedre end hos kontrolgruppen, der også var fysisk aktiv. Træningen forbedrede knogletætheden og mindskede den aldersrelaterede nedgang i kondition og glukosekontrol. Det mindskede fald i kondition som følge af træningen har ikke kun betydning for udviklingen af hjertekar-sygdomme, men også evnen til at overkomme daglige opgaver, så som trappegang og cykling. Tilsvarende steg koncentrationen af glykolyseret hæmoglobin, også kaldet "diabetes-sladrehanken", i blodet kun med syv procent i floorball-gruppen sammenlignet med 12 procent i kontrolgruppen. Det betyder mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes. Resultaterne er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Sport and Health Science. Hjerteforeningens bestyrelFORSKNING sesformand Christian Hassager er nyudnævnt klinisk professor i kritisk sygdom ved Københavns Universitet med tilhørende overlægestilling i Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. Christian Hassager er oprindeligt uddannet hjertelæge. Siden 2004 har han fungeret som leder af Rigshospitalets hjertemedicinske intensiv afsnit og det såkaldte ”ekkolab”, som er et laboratorium for ultralydundersøgelse af patienter, hvor man har mistanke om hjertesygdom. Ifølge Dagens Medicin har den nyudnævnte professor sammen med sine læge- og sygeplejerskekollegaer skabt en ny forskningskultur til stor gavn for den patientgruppe, der kaldes hjertestop-overlevere. Oftest er denne gruppe af patienter faldet om på gaden af et hjertestop, genoplivet af forbipasserende eller i ambulancen og bragt til hospitalet i meget dårlig tilstand. – Vi ved utroligt lidt om de rigtigt syge patienter. Og derfor er forskning, lige fra man har patienten i hænderne for første gang, altafgørende. Det er naturligt, at forskningen bliver nedprioriteret i forhold til pleje og medicinsk behandling, men hos os har vi et særligt vagthold, der sørger for at indhente alle tilladelser, således at vi kan sikre forskningen med det samme, samtidig med at vi kan sikre den optimale pleje, siger Christian Hassager til Dagens Medicin. JUNI 2018 · HJERTELIV 7
Del
Print
Download PDF fil
