Landsuddeling TAK LANDSUDDELING TRYGHED I BØRNEHAVEN For Belinda Christensen var der ingen tvivl om, at den klynge, som hendes datters børnehave er en del af, skulle have en hjertestarter. Hun tilmeldte sig Hjerteforeningens Landsuddeling samme dag, som hun så annoncen på sociale medier AF MIA LØVSTAD • FOTO KRISTIAN BRASEN Der er en stor værdi i at kunne vise sine børn, at man kan gøre noget for at hjælpe andre mennesker. At man i fællesskab kan løfte det ansvar" Som mor i og bestyrelsesmedlem af Ravnsholtklyngen i Allerød har Belinda Christensen længe haft punktet ”anskaffelse af hjertestarter” på dagsordenen. – Til at starte med kigger man jo indad, og det føles bare meget trygt og godt at have en hjertestarter hængende, hvis der skulle ske noget akut. Klyngen omfatter både vuggestue og børnehave, så der er mange børn og voksne, der dagligt går gennem lågen, fortæller Belinda Christensen. Derudover er området flittigt brugt af kondiløberne og hundeluftere, ligesom fritidsklubber og privatpersoner bruger skoven, som omgiver institutionen. – Så det er et område, der bliver brugt rigtig meget. En hjertestarter ved klyngen vil ramme meget bredt, siger Belinda Christensen. Da hun så annoncen om Hjerteforeningens Landsuddeling på de sociale medier, var hun derfor ikke et øjeblik i tvivl. Hun tog det op på næste bestyrelsesmøde, og alle var med på idéen. Samme aften meldte Belinda sin rute ind. – Der er en signalværdi i, at man som privatperson kan gøre en forskel. At du ikke nødvendigvis behøver at være fagperson 20 HJERTELIV · MAJ 2019
Download PDF fil