Arv TESTAMENTE GIV LIVET VIDERE GENNEM DIN ARV Annelie og Henning Harboe har oprettet testamente for at være sikre på, at arven går videre til den rette sag AF BO KARL CHRISTENSEN • FOTO LASSE BECH MARTINUSSEN Har I rejst hele Jorden rundt? Spørgsmålet får ægteparret Annelie og Henning Harboe til at grine. De elsker at rejse og tager gerne til steder i verden, som kun de færreste besøger. Til sommer skal de til Svalbard i det nordligste Norge for at se den unikke natur og det sjældne dyreliv. – Vi har været heldige med at have set så meget af verden, som vi har, siger Annelie Harboe. Henning Harboe supplerer med eksempler på steder, de har besøgt: – Gennem vores ægteskab over 40 år har vi været på Galapagosøerne, i Australien, Laos, Indien, på safari i flere afrikanske lande og besøgt små samfund i Brasilien. Henning arbejdede for SAS inden sin pension. Det gav dem mulighed for at rejse billigere. I dag sparer de sammen til deres årlige tur og bruger noget af arven fra Annelie Harboes mor. foreningen oplagt som et af deres valg, for Hennings svoger døde af hjerteproblemer, nevøen blev ramt af en blodprop i en ung alder, og den anden nevø kæmper den dag i dag med at holde det arveligt forhøjede kolesterol nede. – Hjerteproblemer kender ingen alder. Det kan ramme når som helst og hvem som helst. Derfor synes vi, at det er en god sag at støtte Hjerteforeningens arbejde og forskning, siger Henning Harboe. Der er flere gode grunde til at give arven videre til velgørenhed. Arveloven siger nemlig, at det kun er ægtefæller og velgørenhedsorganisationer, som er fritaget boafgift. Pengene gør gavn Vil man tilgodese andre familiemedlemmer eller ønsker at lade arven gå til en papirløs samlever, så skal der betales helt op til 36,25 procent i afgift. ”Hjerteproblemer kender ingen alder. Det kan ramme når som helst og hvem som helst. Derfor synes vi, at det er en god sag at støtte Hjerteforeningens arbejde og forskning” Henning Harboe Giv livet videre Ægteparret på henholdsvis 74 og 76 år synes, at det er vigtigt at nyde livet, mens man har det. Men det er også vigtigt at hjælpe dem, som har brug for det. Derfor valgte parret at oprette et testamente allerede i 1993, hvor de bl.a. inkluderede Hjerteforeningen. Forinden havde de indset, at drømmen om at få børn ikke gik i opfyldelse, så de havde ingen direkte arvinger, og resten af familien klarede sig fint. Derfor var det naturligt for dem at testamentere arven til velgørenhedsorganisationer. For Annelie og Henning Harboe var Hjerte- MAJ 2019 · HJERTELIV 25
Download PDF fil