HJERTELINJEN Hjerteproblemer er noget, vi taler om Rådgiverne på Hjertelinjen sidder parate med støtte og vejledning på telefon, e-mail eller videoopkobling. Kom i kontakt med Hjertelinjen på hjertelinjen.dk eller telefon 70 25 00 00. DIANA JUNE PEDERSEN Psykolog, København LOTTE JUUL MADSEN Diætist, København En dag i rådgivningen Historier fra Hjertelinjens rådgivning Telefonisk rådgivning Søvnproblemer 58-årige Maria oplever vedvarende søvnproblemer efter et længere hospitalsophold, hvor hun blandt andet tilbragte tre døgn i respirator på grund af komplikationer i forbindelse med en planlagt hjerteoperation. Nu er det over to uger siden, at hun er kommet hjem, og hun fortæller, at hun kan have svært ved at falde i søvn, og at hun vågner om natten og ikke kan falde i søvn igen. Søvnproblemer forekommer hyppigt efter indlæggelser, blandt andet på grund af stress og angst i forbindelse med sygdommen, og fordi vi bliver revet ud af vores vanlige rammer og rytmer. Maria giver sin søvn de bedste betingelser: faste sengetider, ingen skærmtid i timerne inden, ingen sene måltider eller drikke med stimulanser. Men søvnen kommer ikke nemt til hende. Maria fortæller, at hun har etableret en ny sovevane: Hun har lakridspastiller stående på natbordet, så hun kan tage en pastil, når hun får det som om, at der sidder noget i halsen – det føles for hende, som da hun lå i respirator og havde en slange ned igennem halsen. Det er ikke en fornemmelse, hun oplever i dagens løb, og hun spiser ikke pastiller om dagen. Hun oplever kun halsgenerne ved sengetid, og når hun vågner om natten, hvor hun så spiser pastiller og henter et glas vand. Disse mønstre kan både være en udløsende og vedligeholdende faktor i hendes søvnproblemer, og hun skal derfor ikke længere stille pastillerne klar på natbordet samt øve sig i at gøre ingenting ved fornemmelsen i halsen. 10 dage senere ringer hun og fortæller, at det stadig kan være lidt svært at falde i søvn, men at hun ikke længere har problemer med at sove. Og hvis hun alligevel vågner i løbet af natten, kan hun nu sove videre. Halsen mærker hun ikke længere noget til. Diana June Pedersen Psykolog, København Telefonisk rådgivning Mad og hjertesvigt En 67-årig mand ønsker vægttab, da han har oplevet en vægtstigning på fire kilo over en meget kort periode. Han har hjertesvigt, og selvom det kniber med appetitten, så oplever han, at vægten stiger. Reelt er han ikke overvægtig. Vægten stiger ikke på grund af det, han spiser. Det handler om væskeophobning som en konsekvens af hjertesvigt. Det viser sig, at han er småtspisende, og han oplever desuden at være træt og mangle energi. En småtspisende hjertesvigtpatient har ikke brug for vægttab, men behov for protein til at bevare muskelmassen, herunder hjertets muskel. Proteiner kan han få fra fisk, fjerkræ, kød og mejeripro-dukter. For at genvinde energien bør han spise 6-8 små energirige måltider dagligt. Energien skal komme fra fedt fra planteriget, fx ved at blande olie i sovs, grød, smoothies og kartoffelmos. Og han kan bruge remoulade og mayonnaise på brødet samt spise avokado, nødder og mandler. Når kroppen ophober væske, skal saltindtaget begrænses. Salt binder nemlig væsken. Salt findes i høj grad i forarbejdede fødevarer som pålæg, kødprodukter, ost og færdigretter. Det ender med en helt anden samtale, end manden egentlig havde tænkt sig. Han er glad for, at han fik ringet og blev vist på rette vej. Fremfor vægttab med fedtfattig kost, fiber og grønsager blev fokus vendt 180 grader. For når hjertepatienten er kritisk syg, må kostrådene vige pladsen til fordel for en energi- og proteinrig kost. Lotte Juul Madsen Diætist, København I Hjerteforeningens rådgivning er man anonym. Eksemplerne fra rådgivningen kan være sammensat af to eller flere beslægtede henvendelser og/eller ændret i små detaljer, således at anonymiteten er bevaret. MAJ 2019 · HJERTELIV 29
Download PDF fil