Hundene er min daglige lykkepille En alvorlig blodprop i hjertet, som udløste både hjertesvigt og nedsat pumpefunktion, satte hele Susanne Olsens tilværelse i stå, da den ramte i 2005 og blev fulgt af førtidspension, træthed og social isolation. Men to små hunde reddede hendes liv AF LOUISE SJÖSTRÖM Foto TV 2 "Ligesom mange andre hjertepatienter oplevede jeg angst, depression og andre psykiske og fysiske lidelser i forbindelse med min sygdom. Den havde en enorm indvirkning på hverdagen og min tilværelse. Da Susanne Olsen i 2005 blev ramt af en blodprop i hjertet, var det alvorligt. Blodproppen var så voldsom, at den resulterede i hjertesvigt og nedsat pumpefunktion, som igen gik ud over nyrerne, der begyndte at svigte. Fem år. Højest. Det var, hvad hun blev sat i udsigt at have tilbage af livet. – Hele min verden gik fuldstændigt i stå, fortæller Susanne Olsen, som efter blodproppen kom på førtidspension. Alt blev tungt og svært. Selv turen fra stuen ud i køkkenet tærede på kræfterne. Trætheden var overvældende og de fysiske skavanker – som vand i kroppen, op til fem liter i døg- net – en stor belastning. Der var dage, hvor hun følte, hun ikke kunne trække vejret; var i panik. – Hvorfor skal jeg så fortsætte? Er det her et liv? husker 59-årige Susanne Olsen i dag tilbage. Og en ting var kroppen. En anden var sindet. Langsomt sluttede Susanne Olsen sig om sig selv og trak sig mere og mere fra sine sociale relationer. – Hvis jeg blev inviteret til en middag, 32 HJERTELIV · MAJ 2019
Download PDF fil