NOTER Foto: Heidi Maxmiling Livet blev hyldet HJERTEREDDERE ”Tak” og ”havde det ikke været for dig” lød det igen og igen fra scenen, da Hjerteforeningen og Østifterne hyldede modige hjertereddere i København fredag den 7. februar. Det var både rørende og livsbekræftende, da journalist og ambassadør for Hjerteforeningen Rushy Rashid gengav de 39 redninger, der var repræsenteret ved hyldestarrangementet. Redninger, hvor et menneske med hjertestop blev reddet tilbage til livet af modige og handlekraftige vidner. Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft, sagde til hjerteredderne: – I repræsenterer alle det fantastiske budskab om at redde liv. I har gjort en forskel ved at træde til, da lynet slog ned – da et menneske var ved at dø foran jer. En af jeres kære eller en vildt fremmed. I handlede, og I reddede et liv, og derfor skal I hyldes. I alt havde Hjerteforeningen modtaget 46 indstillinger til Årets Hjerteredder 2020. 96% Så mange er tilfredse med Hjerteforeningens Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning. 98 procent af deltagerne vil gerne anbefale kurserne til andre. Evalueringen viser også, at Hjerteredder – 30 minutters intro i genoplivning klæder deltagerne så godt på, at næsten ni ud af 10 tør træde til i tilfælde af et hjertestop. Vær sammen med andre AKTIVITETER For tiden er vores aktiviteter ikke på vanligt niveau grundet COVID-19. Nogle er ændret til digital form, nogle afventer genopstart, og andre håber vi fortsat at kunne gennemføre fx Hjertehøjskolen i Rebild fra den 16.-18. september. Følg med og se mere på hjerteforeningen.dk MAJ 2020 · HJERTELIV 7
Download PDF fil