Tema SORG D a Knud Steenbuch Vester var 49 år, fik han en femdobbelt bypass- operation. Bagefter svævede han mellem liv og død på grund af komplikationer. Derfor besluttede han og hans kone Ruth at lægge livet om. Efter 25 år som selvstændig slagter med flere butikker, en restaurant, en formandspost i cityforeningen og papir på at være blandt de bedste i Europa til at lave pølser, blev butikkerne solgt. Det aktive lokale for- eningsliv, hvor Knud var en dynamo, blev der også skruet ned for – det sled des- værre for meget på hjertet. I stedet blev Knud først lagerchef i et frysehus, og så fik han mulighed for at udleve drengedrømmen om at køre som langturschauffør og komme ud og se noget af verden – til Tyskland, Holland, Tjekkiet og Ungarn. I 2004 fik Ruth konstateret brystkræft, da deres piger kun var 8 og 12 år. Hel- digvis vandt hun første runde over kræften. Men kun fire dage efter, hun blev erklæret færdigbehandlet i 2015, viste hendes pro- blemer med iskiasnerven sig at være kræft i hoften og rygsøjlen. I foråret 2016 mist- ede Knud og pigerne hende. Har fået et godt liv igen I dag er Knud 70 år og har en aktiv hverdag med alt det, der skal til for at have et godt liv. Børn og børnebørn, der klarer sig godt, en dejlig kæreste, gode, nære venner og hyggelige gåture med hund- en. Han har været indlagt flere gange med hjertet. Senest for to år siden, hvor han fik en pacemaker, og hjertet kører nu på 40 pro- cent af sin fulde kapacitet. Alligevel holder han fast i sit seniorjob som tekniker 15 timer om ugen på et kursuscenter, hvor han for nyligt er blevet kåret som årets medarbejder. I de svære perioder har det været rigtig godt at have noget andet at tænke på et par timer om dagen. Men Knuds vej gen- nem sorgen – først over sin egen sygdom og så over tabet af Ruth – har ikke været nem. Han bliver stadig berørt og får vand i øjnene, når han fortæller om særlige situationer, der har betydet meget for ham. Det er hans ventil. – Voksne mænd kan også græde. For det bliver jo ved med at bo i en, siger han. "Voksne mænd kan også græde. For det bliver jo ved med at bo i en” Falck-manden og sygeplejerskens råd Knuds strategi har først og fremmest været at tale ærligt med andre om, hvordan han har det. – På min første gåtur i skoven efter min bypassoperation mødte jeg tilfældigvis en Falck-mand, som jeg faldt i snak med. Han var uddannet hjerteredder, og han forklare- de mig, at det bedste, jeg kunne gøre, var at snakke om, hvad der var sket. Vel at mærke med dem, der var oprigtigt interesseret i at hjælpe mig – ikke dem, der bare ville have noget sladder, og afbrød mig og sagde: ”Det har du sagt, er der sket mere?”. Den aften Ruth døde på hospicet, havde Knud og pigerne på nu 19 og 25 år også en snak med en sygeplejerske, der varmt anbefalede den gratis lokale sorggruppe: ”Samtale, samtale, samtale – det er noget af det vigtigste. Inden det bliver til proble- mer, så er man nødt til at snakke om det,” sagde hun. Samtalen har fået mig til at blomstre igen – Derfor har jeg taget imod med kyshånd, når jeg er blevet tilbudt samtalegrupper, også i forbindelse med mine hjerteopera- tioner. Det gode ved sådan en gruppe er, at man får snakket om det, man selv synes er et problem, og du hører, hvad de andre tum- ler med. Du kan bruge det eller lade være, det I snakker sammen om. Men folk har noget på hjerte, og man kan lære meget af at dele erfaringer, høre hinandens historier og bakke hinanden op. Jeg har fået flere rigtig gode venner gennem sorggrupperne, som jeg nu også ser privat, siger Knud Steenbuch Vester. Rent praktisk foregår det sådan, at vi er en gruppe på 8-10 stykker, der bliver indkaldt. Vi starter med at få et foredrag med en sygeplejerske, og så snakker vi sammen bagefter, hvor der er plads til at stille spørgsmål og dele erfaringer – en time eller halvanden, hvis der er god snak. Og det kan handle om alt. Også det, man ikke rigtig kan få snakket med andre om i sin hverdag, forklarer han. – Man sidder nok bare og hælder vand ud af ørerne, tænker nogen måske. Nej, det er ikke vand. Det er fru- strationer, der kan blive til sygdom – eller til en diag- nose, som man siger i dag. Og takket været Falck-mand- en og sygeplejersken har jeg haft modet til at sige: Jeg vil gerne være med til, at mødes om det her og snakke om det, siger han. Princippet med at tale om det, har Knud Steen- buch Vester også brugt i sin hverdag, hvor han både har en chef og nogle rigtig gode naboer, som han har fået meget støtte af, siden han mistede Ruth. Dengang besluttede Knud og hans døtre også, at de skulle mødes mindst en gang i kvartalet for at hygge sig og følge op på, hvordan det gik. – Vi holder øje med hinanden, og vi har været gode til at snakke åbent om det. Det har fået mig til at blomstre op igen, slutter han. JUNI 2021 · HJERTELIV 15
Download PDF fil