Tema SORG T rine Larsen ved, hun skal herfra, og hun ved, at hun statistisk har to år tilbage. Hun skal nok herfra før hendes jævnaldrende, der ikke bliver dødeligt syge eller dræbt fx i trafik - ken. Men det er kun noget, hun tænker over, når hun bliver spurgt. – Jeg går ikke rundt og spekulerer over det til daglig. Jeg har absolut ikke lyst til at dø, men håber at det bliver en mild om- gang, når det bliver min tur. Så døden fylder ikke i mit liv – jeg lever, som jeg formentlig også ville have gjort, hvis jeg ikke var blevet syg, siger musikpædagog Trine Larsen. Hun fik et nyt hjerte for 10 år siden og bor på Fyn sammen med sin mand og datter på 18 år. Blev syg som 33-årig Trines hjertefejl blev opdaget for 15 år siden, da hun var indlagt på grund af en spontan abort og vågnede op fra narkosen til beskeden om, at der var noget galt med hendes hjerte. Lægerne ville se det an, men efter et halvt år havde det ikke rettet sig – tværtimod udviklede det sig, så Trine blev skrevet på venteliste til en transplantation og fik et nyt hjerte fem år senere. – Det kom fuldstændigt bag på mig. Vi har ikke hjerteproblemer i familien, og udover at jeg skrantede en del som lille, har jeg levet helt normalt og har aldrig haft mistanke om, at der var noget galt med hjertet. Da jeg fik at vide, at jeg skulle transplanteres, fik jeg en slags dødsangst efter samtalen med den læge, der gav mig beskeden: ”Det er nok en god idé, at I skynder jer at blive gift, for lige pludselig går sådan noget bare stærkt”, forklarede han. Der kunne jeg godt mærke, at det var hårdt at tænke på, at jeg måske ikke skulle se min lille datter på tre år vokse op, siger hun. Vil ikke tage sorger på forskud Heldigvis fik de snakket med sygeplejersken dagen efter. Hun beroligede Trine Larsen og sagde ”Den læge er sådan et brushoved – der er større risiko for, at du går ud fra hospitalet og bliver kørt ned af en ambulance end det scenarie, han satte op”. Det blev et vendepunkt for Trine. Når hun som fagperson så sådan på det, ville hun tage det roligt. Og det har hun valgt lige siden. Langt henad vejen er Trine Larsen en meget superpraktisk og ”være til stede i situationen”-person. – Jeg er vokset op med både en mor og en mormor, der grublede sig søvnløse om natten af bekymring for det, der måske kunne ske, så det er jeg lidt blev- et vaccineret imod – jeg vil simpelthen ikke bruge mit liv på bekymringer: Mit motto er, at der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Og sådan har jeg det også med mit hjerte. Jeg kan lige så godt nyde tiden nu og her, indtil der er beviser for, at der er grund til at bekymre sig, siger hun. ”Mit motto er, at der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Og sådan har jeg det også med mit hjerte. Jeg kan lige så godt nyde tiden nu og her, indtil der er beviser for, at der er grund til at bekymre sig” Vælger de lyserøde briller Det er ikke fordi, Trine Larsen lukker øjnene for realiteterne – hun har ikke lyst til at dø, og døden bliver aldrig hverdag. Hendes far døde af kræft, da hun var 14 år, og de har mistet mange i familien de senere år. Trine Larsen er også formand for Hjerteforenin- gens Hjerte- og lungetransplantationsklub, hvor de indimellem må sige farvel til et medlem. Derfor har hun været nødt til at forholde sig til døden en del gange, og hun tror aldrig, hun når dertil, hvor hun føler sig parat til selv at skulle herfra. Men hun ved, at det er en af de ting, der sker. Og at det er en ting, man ikke kan gøre noget ved – udover at nyde livet, mens man har det. – Det er et valg, jeg har truffet – at jeg tager de lyserøde briller og fokuserer på alt det, der glitrer og glimter. Det passer måske meget godt sammen med, at jeg er farveblind, og at min underbevidsthed spiller mig et puds, når jeg køber tøj. Hver gang jeg tror, at jeg har købt en hvid eller grå bluse, viser den sig at være lyserød, smiler Trine. Tiden nu og her er vigtigst Ifølge statistikken lever man i gennemsnit 13 år med et nyt hjerte. – Men vi har faktisk en i klubben, som fik sit hjerte for 36 år siden og er still going strong. Mange af vores andre medlemmer er også med til at skubbe den gennem- snitlige levealder opad, så der er håb forude. Det er meget forskelligt, hvordan de andre transplanterede i klubben har det – vi ved alle sammen godt, at vi er her på lånt tid, og at livet skal leves nu, men hvor nogen har det bedst med stadig at arbejde 70 timer om ugen inklusive den risiko, der er ved det, er andre så bekymrede og bange for at dø, at de ikke tør gå uden for en dør, men bliver derhjemme, hvor der er mindre risiko for at komme i kontakt med farlig virus og bakterier, siger Trine. Derfor er det meget individuelt, hvad man har det bedst med, understreger hun. Udover ikke at tage sorgerne på forskud, er Trines personlige leveregler at huske at gøre noget hver dag, der gør hende lykkelig – at sidde i solen med en kop kaffe og læse et kapitel i en god bog for eksempel. – Og så har min mand og jeg vedtaget, at der er nogle ting, som livet er for kort til – fx skænderier, dårlig rødvin eller dårlige arbejdsvilkår. Grublerier over ting, man ikke kan ændre på, er også spild af god energi. Er du ked af den hårfarve, du er født med, så farv håret, køb en hat eller lev med det. Og så vil jeg helst bare be- handles helt normalt af min omver- den – det er ikke en hjælp for mig, at man taler særligt blidt eller forsigtigt til mig. Det minder mig bare om det, der er svært, siger Trine Larsen. Sæt ord på, hvad der gør dig glad – Vi har også opdraget vores datter til, at vi sætter ord på, hvad vi er gode til, hvad vi godt kan lide ved livet, og hvad der gør os glade. Jeg har ikke skjult min hjertesygdom for min datter, men jeg har samtidig sagt til hende, at hvis jeg skulle blive kørt ned i morgen, så skal hun vide, at jeg har haft et supergodt liv, og der ikke er noget, jeg vil gøre anderledes: – Hver eneste dag, jeg får, er et plus, slutter hun. JUNI 2021 · HJERTELIV 17
Download PDF fil