Tema SORG Det handler ikke om at finde en mening med døden, men om at finde en mening i den. Nogen mener, at der er en højere mening med, at de har skullet miste – at det var fordi, de skulle lære noget og blive et bedre menneske. Det tror jeg ikke på – det er bare en måde, hvor vi forsø- ger at få kontrol. Men lige meget hvordan du vender og drejer det, så vil det forvandle dig at få en sygdom eller at miste. Om du vil det eller ej, så gør det dig til et dybere menne- ske, der kommer til at tænke mere over tingene, siger Lotte Mørk. S org handler ikke kun om at miste til døden, forklarer Lotte Mørk, som er hospitalspræst på Rig- shospitalet i København. Her taler hun hver dag med patienter og pårørende, der er ramt af alvorlig sygdom og død. – Der er også rigtig meget sorg forbun- det med at få en sygdom, både for den, der får den, og den, der står ved siden af. Fordi der kan følge så mange tab med – af identitet, håb, glæde, relationer, arbejde og meget andet. Og det kan gøre helt vildt ondt, hvis ens livsfortælling går i stykker: Hvem er jeg nu, når jeg skal leve med den her sygdom – jeg kan ikke længere arbejde, jeg kan ikke længere dit, jeg kan ikke længere dat, siger Lotte Mørk. Sorg er individuel Hvordan man reagerer på sin sorg er indi- viduelt, er hendes oplevelse fra de mange samtaler med patienter: – Ved man, at man snart skal herfra, kan man reagere meget forskelligt. For den ene er det så tungt og smertefuldt, at det kan føles lammende – mens den anden køber sig et hundedyrt, skræddersyet italiensk jakkesæt og kaster sig ud i alle mulige vilde planer, for herregud, skal vi leve, eller skal vi ikke? Mange tror, at det kun er en stor nedtur, når man får en alvorlig diagnose – men som præst møder jeg tit alvorligt syge og deres pårørende, der forklarer, at de pludselig mærker ikke bare sorgen, men også glæden og kærligheden på en meget mere intens måde, end de plejer. Ofte er det ikke sort/hvidt – der kan være mange modsatrettede følelser på spil hos både patienterne og deres nærmeste. Jeg mødte engang en ung mand, der skulle dø alt for tidligt. Han forklarede mig det på en glim- rende måde: Han følte det som om, at han sad og kikkede ned på jordkloden gennem en kæmpe gigantisk kikkert, og alt det, han så, blev forstørret. Han græd, når han så tv, fordi han oplevede alt det grimme meget voldsommere end før – krige, sygdom, naturkatastrofer, ødelæggelser – det var som om, det var ham selv, det ramte. Og omvendt, når han så alt det gode, der skete JUNI 2021 · HJERTELIV 19
Download PDF fil