Hjerteforskning MOTION DERFOR FORSKER JEG Kim Wadt Hansen Læge og postdoc Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler AF METTE STOUGAARD · FOTO KRISTIAN BRASEN Det er ikke bare sundt at dyrke motion hver dag. Faktisk har du en større chance for at over- leve, hvis du bliver ramt af en blodprop i hjertet. Og det behøver ikke at være mange timers motion, selv en smule motion hjælper. Det viser resultater fra min forskning, hvor jeg sammen med kolleger har undersøgt effekten af fysisk aktivitet i forhold til at overleve en blodprop i hjertet. Vi fandt blandt andet ud af, at høj fysisk aktivitet mindsker risikoen for pludseligt at dø af en blodprop i hjertet med 45 procent, og selv moderat fysisk aktivitet giver en gevinst på chancen for at overleve på 33 procent. I min forskning beskæftiger jeg mig ikke kun med motion som det at dyrke sport. Alle former for fysisk aktivitet, som øger pulsen, tæller med. Det kan fx være at gå en tur, gøre rent og grave blomsterbedet eller klippe hæk. Det er ikke kun typen af bevægelse, men også hvor meget du bruger din krop i løbet af en uge, der har betydning for, om du overlever en blodprop i hjertet. Hvis du går mindre end 1 time om ugen, og du ikke har andre aktiviteter, hvor du er fysisk aktiv, så opnår du ingen ge- vinster. Går du til gengæld i løbet af en uge i over en time om dagen, gør rent en time om ugen, slår græsset 1 time om ugen og laver almindeligt havearbejde 2 timer om ugen, er du moderat fysisk aktiv. Skruer du endnu mere op for motionen og går over 1 times daglig gåtur i almindeligt tempo, 3-4 gåture af 1 times varighed i raskt tempo, gør rent 1 time om ugen, slår græs 1 time om ugen og laver almindeligt havearbejde 2 timer om ugen, udfører du høj fysisk aktivitet. Undervejs i min forskning blev jeg overrasket over, hvor stærk en sammenhæng, der er mellem højere grad af fysisk aktivitet og lavere risiko for død ved en blodprop i hjertet. Jeg støtter derfor både de nationale og europæiske anbefalinger om, at raske personer uanset alder dyrker mindst 150 minutters moderat eller 75 minutters hård fysisk aktivitet hver uge – gerne mere. Forskning i hjertet redder liv. Når du støtter hjerteforskningen, er du med til at sikre ny viden om hjertet og livreddende behandlingsmetoder. Støt på hjerteforeningen.dk/støt eller via Mobilepay på 83050 . Din støtte gør, at forskere som Kim Wadt Hansen kan tilføre ny vigtig viden til hjerteområdet. Han modtog i 2018 262.000 kr. fra Hjerteforeningen til at forske i sammenhængen mellem grad af fysisk aktivitet og død som følge af en blodprop i hjertet. Ved hjælp af data fra 10 store befolkningsundersøgelser fra seks europæiske lande, hvor 28.140 patienter svarede på spørgsmål om deres motionsvaner, fandt han ud af, at fysisk aktivitet giver en lavere risiko for at dø pludseligt af en blodprop i hjertet. Resultaterne blev præsenteret ved den europæiske kongres for hjertesygdom i Paris i 2019, og er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology. JUNI 2021 · HJERTELIV 31
Download PDF fil