Vaccine CORONA De vigtigste anbefalinger til dig, som er færdigvaccineret De mest sårbare hjertepatienter har nu fået begge deres to vaccinestik mod coronavirus (COVID-19). I de næste måneder vil endnu flere af os blive tilbudt vaccine, modtage vores vaccinestik og dermed blive færdigvaccinerede. Få anbefalingerne til færdigvaccinerede AF MADS LOUIS ORRY M ange hjertepatienter har det seneste år levet med flere begrænsninger end resten af befolkningen. Det har haft store konsekvenser for familieliv, sociale relationer og arbejde. Nu kan færdigvac- cinerede hjertepatienter få en mere normal hverdag tilbage, efter bl.a. de mest sårbare hjertepatienter ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender har modtaget deres andet vaccinestik. Her får du vores videreformidling af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fær- digvaccinerede. Du anses som færdigvac- cineret 14 dage efter, at du har modtaget andet stik. Generelt kan det siges, at risikoen for at smitte videre som vaccineret og uden symptomer er meget lille. Derfor er det ifølge anbefalingerne fra et sundhedsmæs- sigt perspektiv ikke længere nødvendigt at blive testet regelmæssigt, når du er færdigvaccineret. Mange af de personer, som er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus (COVID-19), er nu blevet vaccineret. – Det betyder at deres risiko er be- tydeligt nedsat. Derfor forsvinder behovet for særlige forholdsregler om eksempelvis ekstra afstand. Er du i særlig risiko og færdigvaccineret, kan du derfor nu deltage i aktiviteter med flere personer, forklarer forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason. Du kan eksempelvis gå til fritidsaktivi- teter, benytte offentlig transport og handle uden at begrænse dig til mindre travle tidspunkter. Man kan som udgangspunkt også gå på arbejde uden behov for ompla- cering. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til alle personer, der er færdigvaccinerede, lyder: 1. Du kan være sammen med andre fær- digvaccinerede uden at holde afstand eller bruge mundbind 2. Du kan være sammen med familie eller nære venner, som ikke er vaccine- ret, uden at holde afstand eller bruge mundbind, hvis de ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 3. Hvis du er ”nær kontakt” til en, der er smittet, behøver du ikke gå i selvisola- tion 4. Hvis du er vaccineret, behøver du ikke blive testet regelmæssigt. Læs hele artiklen på hjerteforeningen.dk/ corona-færdigvaccineret Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona . Pas på dig selv – og hinanden. 32 HJERTELIV · JUNI 2021
Download PDF fil