LEDER Foto: Per Arnesen/TV 2 Sammen om sorgen Sorg kan ramme os alle når som helst i livet. Hvordan den rammer os, og hvordan vi rea- gerer på den, kan være meget forskelligt – også i forhold til, om vi selv bliver ramt af alvor- lig sygdom, eller om vi er pårø- rende. Nemt er det måske ikke at læse om, men ikke desto mindre håber jeg, at du dykker ned i vores tema om sorg (side 10-20), for sorgen bliver lettere at bære, når vi taler om den og deler den med hinanden. At være sammen om sorgen er den bedste måde er bear- bejde den på og blive i stand til at rumme den, forklarer både hospitalspræst Lotte Mørk og Hjerteforeningens psykolog Sidsel Grove: Det handler ikke om at finde en mening med døden, men om at finde en mening i den, som Lotte Mørk udtrykker det. Både for den, der står over for at skulle her- fra, og den, der står ved siden af. Det har Mathilde Pedersen, Knud Steenbuch Vester og Trine Larsen alle oplevet. Gravide Mathilde mistede sin kæreste, Jeppe, da han fik hjer - testop sidste sommer. Knud Steenbuch Vester fik en fem - dobbelt bypassoperation for 20 år siden og mistede sin kone for fem år siden. Samta- len er hans medicin til at få et godt liv igen. Trine Larsen fik et nyt hjerte for snart 10 år siden og ved godt, hun skal herfra en dag, men det spænder ikke ben for alt det gode, hun skal nå i sit liv. Tre modige menne- sker, som deler deres historie med jer, kære læsere, om, hvor- dan de lever med sorgen, sam- tidig med at de nu har fået mod på livet igen. God læselyst. Anne Kaltoft Adm. direktør ÅRETS HJERTEREDDER Marianne og Anne Sofie hædret Årets Hjerteredder blev hyldet til Hjertegalla 2021, der løb af stablen lørdag den 13. marts på TV 2 CHARLIE og på TV 2 PLAY. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ud- delte prisen, der i år gik til Anne Sofie Balleby og hendes mor, Marianne Balleby, som reddede Jeppe Mikkelsen. 25-årige Jeppe Mikkelsen faldt pludselig livløs om med hjertestop en søndag morgen i september. Den hurtige hjælp gjorde, at Jeppe i dag er uden fysiske mén og er tilbage på golfbanen og jobbet på fuld tid. Heltene ved redningen af Jeppe Mikkelsen var kæresten Anne Sofie Balleby og hendes mor, Marianne Balleby, og de modtog en stor hyldest ved årets Hjertegalla. Ud over æren – og det lykkelige i at Jeppe Mikkelsen lever – fik Anne Sofie Balleby og Marianne Balleby en hjerte- starter fra Zoll samt en check på 10.000 kr. fra Østifterne, der sammen med Hjerteforenin- gen står bag kåringen af Årets Hjerteredder. Vi ønsker Anne Sofie og Marianne et stort tillykke med prisen som Årets Hjerteredder! 50% færre danskere dør i dag af hjertesygdom end i 1995. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregistret 2018, Tal og analyse. 4 HJERTELIV · JUNI 2020
Download PDF fil