Ny viden SMÅKARSYGDOM ”Da jeg først fik diagnosen, faldt jeg til ro” Anni Skarsholt Jørgensen måtte igennem fire år med mange undersøgelser, usikkerhed og angst, før en læge endelig kunne fastslå, at hendes stærke bryst- smerter skyldes småkarsygdom. Det var en stor lettelse for hende at få vished om smerternes årsag, og at de ikke i sig selv er farlige AF KIM ANDREASEN FOTO CATHRINE ERTMANN I ndtil for 30 år siden var den nu 67-årige Anni Skarsholt Jørgensen fra Hobro sund og rask, arbejdede blandt andet som hjemmehjælper og levede et helt normalt liv. Men på et tidspunkt begyndte hun at få ondt mellem skulderbladene på en mærkelig måde. – Jeg undrede mig, men jeg slog det hen med, at det sikkert var muskelsmerter. Det gik jeg med et par år, men pludselig en dag gik det ligesom over i meget stærke brystsmerter, som strålede ud i den ene arm og op langs med halsen og helt op til øret, fortæller Anni Skarsholt Jørgensen. Indlagt i tre uger Hun tog til lægen, som straks sendte hende på sygehuset. Her var hun indlagt i tre uger, hvor hun blev undersøgt på kryds og tværs, uden at lægerne fandt noget, som kunne forklare smerterne i brystet. Men Anni Skarsholt Jørgensen blev ved med at have smerter og blev indlagt igen og igen, fordi lægerne hver gang frygtede, at det var en blodprop. Det var det ikke, og alle gangene blev hun sendt hjem igen med besked om, at hun ingenting fejlede. Men efter knap fire år fik hun endelig en forklar - ing på de stærke smerter i brystet. – Det viste sig, at jeg havde sygdom ude i de små kar – såkaldt småkarsygdom. Der var næsten ikke nogen, der kendte til den sygdom, men jeg var heldig at have en læge, som kunne stille diagnosen, siger Anni Skarsholt Jørgensen. Det var en stor lettelse. Hun havde gået i fire år og været bange for at fejle noget alvorligt. Men nogle gange frygtede hun faktisk også, at smerterne måske bare var noget, hun bildte sig ind. Der mangler kendskab Som formand for patientforeningen Kar- diologisk Syndrom X – en småkarsygdom i hjertet i de sidste 15 år kan Anni Skarsholt Jørgensen fortælle, at mange kvinder med brystsmerter netop kæmper med den frygt og usikkerhed, som hun selv oplevede. – Jeg har kun gået fire år. Jeg har været rigtig heldig. Der er mange kvinder, som går helt op til 10 år uden en diagnose. Nogle af dem kan ikke passe deres job. Så bliver de sygemeldt og kommer ind i kommu- nens system. Men her skal man jo have en diagnose for at passe ind. Samtidig ryger de ind og ud af hospitalet til masser af undersøgelser, siger hun. 40 HJERTELIV · JUNI 2021
Download PDF fil