TEMA "Jeg havde brug for at blive hjulpet tilbage til en så normal hverdag som muligt. Jeg mistede hurtigt fidusen til sundhedsvæsenet" Tina Sørensen, hjertepatient M ange hjertepatienter føler sig fortabte i sundheds- væsenet. De savner overblik, hjælp og støtte – og ønsker at blive informeret og inddraget mere. Det fremgår af Hjerteforeningens undersøgelse ”Livet med en hjertesygdom”, som bygger på 4.763 spørgeskemabesvarel- ser. Tina Sørensen har været hjertesyg i ni år og er et godt eksempel på en hjertepatient, der føler sig svigtet af sund- hedsvæsenet. – Jeg har aldrig følt, jeg kunne læne mig tilbage i vished om, at der var nogen med kompetencer, der greb mig. Fra starten har jeg skullet være opsøgende. Og der er stadig ingen, som holder øje med, hvordan det går mig eller lytter til, hvad jeg har behov for. Jeg føler mig alene med min hjertesygdom, siger Tina Sørensen. Anne Marie Kurtzhals, der er konsulent og sygeplejerske, passer ugentligt Hjerteforeningens rådgivningslinje Hjerte- linjen. Hun fortæller, at en del af opkaldene netop kommer fra rådvilde hjertepatienter som Tina Sørensen. – De hjertepatienter, jeg taler med på Hjertelinjen, føler sig ofte lost i systemet. De ved ikke, hvor de skal gå hen med deres spørgsmål og bekymringer. En del er utrygge på grund af lange ventetider, andre er bekymrede for deres helbred, fordi de måske ikke forstår, hvad de fejler, eller hvad de kan forvente. Mange er også i tvivl om, hvorvidt de får den rette behandling, siger Anne Marie Kurtzhals og giver et aktuelt eksempel på en frustreret hjertepatient, der efterlyser sam- menhæng og overblik: – Jeg talte med en elektriker med atrieflimren. Han fortalte, at han ikke på noget tidspunkt i sit sygdomsforløb havde talt med den samme læge mere end én gang. Og som håndvær- ker vidste han jo godt, at hvis der er for mange inde over den samme sag, ender den sjældent godt. Jeg kunne slet ikke se mig selv i det I 2013 blev Tina Sørensen, der dengang var 50 år, hentet af en helikopter med symptomer på en blodprop i hjertet. Hun blev 12 HJERTELIV · MAJ 2022 fløjet til Rigshospitalet, hvor hun fik en ballonudvidelse og indsat fire stents. Tina Sørensen fortæller, hun følte sig i gode hænder. Men det ændrede sig, da hun efter halvandet døgn blev overflyttet til Slagelse Sygehus. – Jeg fik plads på en seksmandsstue, hvor de andre hjerte- patienter var dødssyge og måske 30 år ældre end mig. Jeg kunne slet ikke se mig selv i det. Jeg følte mig ikke syg, siger Tina Sørensen og fortsætter: – Jeg havde brug for at blive hjulpet tilbage til en så normal hverdag som muligt. Jeg mistede hurtigt fidusen til sund- hedsvæsenet. Hjertepatienter, der ikke føler sig mødt det rette sted, er ikke nyt for Anne Marie Kurtzhals. Hun har sågar vejledt hjerte- patienter, der ringede til Hjertelinjen fra deres hospitalsseng. – Jeg blev paf første gang, det skete. Der er jo personale lige uden for døren, men patienterne, der ringer til os, oplever typisk ikke, at der er tid, plads eller ressourcer til at stille spørgsmål eller få en personlig samtale, siger Anne Marie Kurtzhals. Tina Sørensen endte med at bede om at blive udskrevet før tid. Hun ville, fortæller hun, hellere være utryg og frustreret i vante omgivelser end utryg og frustreret på sygehuset. – Det overrasker mig ikke. Tina Sørensen er ikke den første patient, der har forlangt sig udskrevet. Det er trist, fordi pati- enterne jo burde være trygge der, hvor der er uddannet per- sonale, overvågning og muligheder for at handle, siger Anne Marie Kurtzhals. Malplaceret i rehabiliteringen Tina Sørensen vente tilbage til sit arbejde som skolelærer to uger efter, hun kom hjem fra sygehuset. Hun var ivrig efter at komme tilbage til sin vante hverdag. Og der var ingen fagper- soner, der rådede hende til at komme sig mere først. Heller ikke de personer hun mødte i det rehabiliteringsstilbud, hun tog imod efter sin udskrivelse. – Jeg takkede ja til konsultationer hos en diætist, en fysio- terapeut og en hjertesygeplejeske. Jeg troede, at især syge- plejersken kunne hjælpe mig tilbage på sporet ved at tale med mig om, hvad der var sket, og hvad det vil sige at være hjerte- patient. Men det fungerede ikke. Også af diætisten og især fysioterapeuten følte jeg mig talt ned til. Det var, som om jeg var 80 år og aldrig nogensinde havde været aktiv, selv om jeg altid har dyrket motion, siger Tina Sørensen, der gav rehabi- literingsforløbet et par forsøg, før hun kastede håndklædet i ringen. – De yngre hjertepatienter kan føle sig malplacerede på rehabiliteringsholdene, der i dag varetages af kommunerne, fordi der er en overvægt af ældre. Du kan være heldig, at der er to eller tre, du kan spejle dig i, men du kan også sagtens være den eneste, der stadig er på arbejdsmarkedet, siger Anne Marie Kurtzhals. En kontrol på sygehuset Tina Sørensen genoptog sit gamle aktive og sunde liv så godt som muligt, fortæller hun, men hun var klar over, at hun havde brug for hjælp til især at håndtere sin angst for at falde om med hjertestop og få svar på sine spørgsmål om sit helbred og fremtiden på et sygehus. – Jeg havde en forventning om, at jeg der regelmæssigt ville blive kaldt ind til samtaler og hjertekontrol. Men jeg blev
Download PDF fil