BEHANDLING Spiserør Illustration Birgitte Lerche Kateter med paraply Nerve Professor: Vi kender ikke langtidseffekterne Hvordan bliver fremtidens behandling for dig, der lever med atrie- flimren? Det har Hjerteliv spurgt Jens Cosedis Nielsen om. Han er formand for arbejdsgruppen om arytmi under Dansk Cardiologisk Selskab og hjerteprofessor på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital – Lige nu er der stor entusiasme omkring PFA-behandlingen, som umiddelbart ser ud til at være mere effektiv end ablation med varme- eller kuldebehandling. Men vi kender ikke langtidseffekterne af behandlingen, ligesom vi heller ikke ved, om behandlingen har bivirkninger på længere sigt, siger Jens Cosedi L s E N R ie C ls H e E n S . TEGNESTUE Grafisk design & illustrationer Han tilføjer, at PFA-indgrebet også er en form IEllm. nn f a o ev: r �n: a � b PH l Fj a eAr t t i eo o lpive n r , at s io o n m blot leverer en anden type af energi, hvor ce KT ll eu e gn r nd n eer e ::�� bl HB i ij v reg e rittet r efo u Lree t nr æ cinhg t ee t -B e n/a , mrlsach Dato:� 04.2022 og noget af vævet dør. Ifølge hjerteprofesso R r e e t. n da e to r : r 0 e 4 s 0 u 42 l 2 taterne af ablation bedst hos patienter med anfaldsvis atrieflimren. Om det i fremtiden bliver den traditionelle kuldebehandling (cryo-ablation), varmebehandling (radiofrekvensablation) eller den nye PFA-behand- ling skal flere studier med deltagelse af mange patienter afgøre. – Vi skal stadig huske på, at ablation for atrieflimren, også i form af PFA-indgrebet, er en symptombehandling, hvor vi håber, at pati- enterne bliver fri for anfald og får en bedre livskvalitet. Sygdommen forsvinder ikke, og patienterne skal stadig i blodfortyndende behandling, siger Jens Cosedis Nielsen. 22 HJERTELIV · MAJ 2022 tet for, at den egentlige behandling går i gang. Via pulsåren i lysken indfører over- lægen et kateter, hvor der i spidsen er en lille blomst af elektroder, som skal bruges til at udsætte cellerne for høj- spænding i et meget kort øjeblik. – Vi vil skade cellerne permanent i den del af vævet, hvor hjerterytmefor- styrrelsen opstår. Højspændingen er designet sådan, at den varer nøjagtig så længe og har præcis den strømstyrke, der skal til, så porerne i membranen står åbne så længe, at cellerne ikke kan komme sig igen, forklarer Jim Hansen. Computerteknikken gør, at man – meget præcist – kan optegne en tredi- mensionel model af det venstre hjerte- kammer. Jim Hansen kan følge og styre instrumenterne i denne model. På skærmen kan alle på operations- stuen se, hvordan han fører elektroder op til venstre forkammer, hvor lunge- venerne munder ind. Mens overlægen systematisk sørger for at komme rundt i hjertekammeret med elektroderne for at give korte høj- spændingssessioner, fortæller han, at PFA-metoden – ud over at være mere sikker – også er hurtigere, så flere patienter kan blive behandlet. Patienterne er også bedøvet i kortere tid, så de bliver hurtigere friske. I alt 41 gange bliver Jan Pedersens hjerte udsat for højspænding i cirka to sekunder pr. gang. Alt ser ifølge Jim Hansen godt ud, og lidt over en time efter, at Jan Pedersen blev lagt i narkose, giver overlægen ham et enkelt sting i lysken der, hvor katetret er blevet indført, og afslutter dermed dagens første PFA-operation. Effekt og sikkerhed skal dokumenteres Ifølge Jim Hansen har hospitalet ind- til videre foretaget PFA på godt 100 patienter med atrieflimren. – Både vi og de øvrige hjertecentre over hele verden, som har afprøvet metoden, har opnået overbevisende resultater. Når man ser på behandling- en igen efter cirka tre måneder, er der tæt på 100 procent holdbarhed, siger Jim Hansen. Han understreger, at 100 procents effektiv lungeveneisolation ikke nød- vendigvis er det samme som at opnå 100 procent effekt på atrieflimren. Der er behov for yderligere doku- mentation for metodens effektivitet
Download PDF fil