FORSKNING Som Henning Bundgaard fortæller: I langt størstedelen af menneskets historie har vi levet af en kost, som har haft et langt større kaliumindhold, end den vi spiser i dag. Alle vores organer – og derfor også hjertet – er udviklet under forhold, hvor kaliumindtaget generelt har været højere. – Moderne processering af fødevarer reducerer kaliumind- holdet i den mad, vi spiser, og tilføjer i stedet store mæng- der af andre salte, væsentligst natriumkloridsalt, det vil sige bordsalt. Det har sandsynligvis haft markante helbredsmæs- sige konsekvenser og er nok medvirkende til den øgede byrde af hjerte-kar-sygdomme, vi har set i nyere tid, siger han. Kan få global betydning Henning Bundgaard forklarer, at det er klinisk velkendt, at et lavt kaliumniveau i blodet kan føre til livstruende hjerterytme- forstyrrelser og øge dødeligheden. Og omvendt: At et kalium- niveau i den højere ende beskytter mod hjerterytmeforstyrrel- ser. Imidlertid er for høje kaliumniveauer i blodet også farligt, så der er tale om at finde den helt rigtige balance. Derfor er der også store perspektiver i svaret på studiets spørgsmål. Hvis forskerteamet kan dokumentere, at behand- lingen virker, kan det få global betydning for, hvordan vi fore- bygger og behandler livstruende hjerterytmeforstyrrelser. Alene i USA lider 5 procent af landets godt 330 millioner indbyggere af én eller anden form for hjerterytmeforstyrrelse. DELTAGERNE I STUDIET I alt inkluderes 1.000 ICD-patienter, da denne gruppe har særlig høj risiko for hjerterytmeforstyrrelser. Hvis deres kaliumniveau i blodet ligger under middelniveau, kan patienten deltage i studiet. Der trækkes lod mellem patienter til enten konven- tionel behandling eller konventionel behandling samt øgning af blodets kaliumniveau gennem kostvejled- ning, kaliumtilskud og – hvis nødvendigt – medicin, der holder på kalium i kroppen. Behandlingen foregår typisk over 6 uger med blodprøvetagning hver 2. uge, indtil deltagerens kaliumniveau i blodet er nået op i den høje ende af normalområdet. Herefter overgår deltageren til halvårlig kontrolopfølgning. Effekten af behandlingen kan aflæses på deltager- ens ICD, der regelmæssigt automatisk sender aflæs- ninger til pacemakerambulatoriet. Her kan man se præcis, hvilke hjerterytmeforstyrrelser der har været i forløbet, og om byrden er nedsat af behandlingen. BAG STUDIET Bag studiet står professor Henning Bundgaard, over- læge Christian Jøns, overlæge Niels Risum og et forskerteam fra Rigshospitalet sammen med hjerte- læger på Herlev og Gentofte Hospital og Roskilde Sygehus. 30 HJERTELIV · MAJ 2022 Lars Jensen forsøger at finde tid til at lave qi gong hver dag. Qi gong er en form for yoga, som har været brugt i Kina i årtusinder. Qi gong bygger på langsomme og gentagne bevægelser med fokus på åndedræt og kon- centration. Han forbinder en del af de fremskridt, han har haft, med de øvelser. Og et nyere studie anslår, at hver fjerde amerikaner over 40 år er i risiko for at udvikle det. Henning Bundgaard og forskerteamet har stor tro på, at det rette kaliumniveau i ens blod kan forebygge og nedsætte risi- koen for hjerterytmeforstyrrelser. – Vi tror på, at effekten vil være tydeligst hos personer, der allerede har et sårbart hjerte. Men der er også grund til at tro, at det ikke kun er hjertepatienter, som har gavn af et højere kaliumindtag. Også helt raske mennesker kan have gavn af et højere kaliumniveau og potentielt forebygge hjerterytme- forstyrrelser, siger han. Der er dog et godt stykke vej til målstregen endnu, forklarer Henning Bundgaard. – Vi er stadig langt fra at have endelige resultater. Og selv de bedste hypoteser har mange gange tidligere vist sig ikke at holde, når de blev testet i virkeligheden. Vi får se, siger han. Sommerfuglen er forsvundet Lars Jensen har afsluttet sit behandlingsforløb og er i dag overgået til halvårligt kontroltjek. For ham har det gjort en for-
Download PDF fil