POLITIK Ny sundhedsreform skal sikre 4 milliarder kroner til nærhospitaler Regeringens nye sundhedsreform landede i marts og indeholder store ambitioner. Blandt andet ønsker den at investere 4 milliarder kroner i 20 nærhospitaler og styrke akutindsatsen AF KARSTEN KJÆRGAARD JENSEN I udspillet til en længe ventet sundhedsreform lægger regeringen op til at investere op mod fire milliarder kroner i bygninger, teknisk udstyr og medicinsk apparatur og op til 20 nærhospitaler i alle regioner. Bl.a. skal nærhospitaler bringe sundheds- væsenet tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til nærmeste akutsygehus. Ud over investe- ringen i nærhospitaler lægger regeringen bl.a. op til: • A t styrke akutberedskabet med 5-10 nye ambu - lancer og akutlægebiler i de dele af landet, hvor behovet er størst • A t forbedre de nære akuttilbud og udarbejde konkrete løsninger til, når borgere har brug for akut hjælp • A t fremme digitale løsninger i forhold til behand - ling af borgere i eget hjem • A t børn og unges alkoholforbrug reduceres mar - kant, og aldersgrænsen for køb af alkohol hæves til 18 år • A t salg af nikotinprodukter forbydes til alle danskere født i 2010 og frem • A t iværksætte en kampagne for at få flere hjerte - løbere og bedre registrering af hjertestartere. Det er ambitioner, som Hjerteforeningen har kæm- pet for i mange år, og adm. direktør Anne Kaltoft er derfor også glad for regeringens målsætninger. Ser frem til forhandlinger Generelt er Hjerteforeningen begejstret for rege- ringens udspil til en ny sundhedsreform. Politikerne har lyttet til patienternes bekymringer, mener Anne Kaltoft. – Jeg synes, der er rigtig mange positive elemen- ter i udspillet, som vi har grund til at glæde os over, og som har tydelig baggrund i de lægefaglige anbe- falinger inden for fx forebyggelses- og akutområdet, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen. På adskillige områder kan vi se, at vores politiske arbejde i Hjerteforeningen har båret frugt, og at mange af vores mærkesager har fået den opmærk- somhed, de fortjener, forklarer Anne Kaltoft. – Men vi er slet ikke i mål endnu. Vi fortsætter med at være i dialog med politikere, embedsmænd og samarbejdspartnere om mere konkrete ting, der kan spilles ind i regeringens udspil. Aftalen skal omsættes til lovforslag, der skal vedtages af Folketinget. Derefter skal den implementeres i vir- keligheden, dvs. i regioner, hospitaler, kommuner osv. Alt det vil vi også følge og søge indflydelse på, slutter Anne Kaltoft. Du kan læse hele sundhedsreformen på sum.dk/temaer/sundhedsreformen MAJ 2022 · HJERTELIV 19
Del
Print
Download PDF fil