Tema: Rehabilitering ULIGHED I SUNDHED Reha – a' hva' for nået? Lighed i sundhed bør også – og ikke mindst – gælde rehabilitering efter hjerte-kar-sygdom. Derfor er rehabilitering et af fokusområderne i den sundhedspolitiske hjerteplan TEKST JENS HARDER HØJBJERG • ILLUSTRATION JOHANNE SORGENFRI H jerte-kar-sygdom rammer alt for mange danskere og er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark. Heldigvis overlever stadigt flere deres sygdom, og derfor lever ca. 466.000 danskere i dag med en hjerte-kar-sygdom. Det tal forventes at stige frem mod 2020. Det store antal patienter med kronisk hjerte-kar-sygdom skaber nye udfordringer. Et af de væsentligste handler om rehabilitering – altså at skabe mulighed og rammer for, at den enkelte patient får hjælp til at undgå genindlæggelser, sikre lavere risiko for ny sygdom samt genvinde så megen styrke og livskvalitet som muligt. – I mange år har vi i Hjerteforeningen beskrevet formålet med vores arbejde med vendingen ”År til liv og liv til år”. Det gælder først og fremmest at flere overlever. År til liv. Den del er lykkedes, men nu står vi over for den kæmpe opgave at føje liv til år. At give hjerte-kar- patienter og deres familier et godt og sundt liv. Derfor er rehabilitering et af vores fokusområder i den sundhedspolitiske hjerteplan, vi er ved at udvikle, forklarer Kim Høgh, Hjerteforeningens administrerende direktør. Geografisk og social ulighed Hjerte-kar-sygdom rammer geografisk skævt. Eksempelvis er der dobbelt så mange, der får en blodprop i hjertet på Lolland, Sydfyn, Bornholm, Vestsjælland og i Christian Hassager tilføjer: Nordvestjylland, end der er i resten af landet. – Mangelfuld organisering af opfølgning Uligheden er også social. Danskere med efter akut sygdom samt nødvendig rehabili- ingen eller kort uddannelse bliver oftere tering er desværre ikke kun noget, vi ople- alvorligt syge, og en multisyg hjertepatient ver hos hjertestoppatienterne. Det ser vi med minimalt socialt netværk tilhører en også mange andre steder inden for kardio- særligt sårbar patientgruppe. De møder alt logien. Det er ærgerligt, at vi i Danmark for sjældent op eller fuldfører et rehabilite- med hospitalsbehandling i verdensklasse ringsforløb efter deres operation eller ikke kan få dette til at fungere mange behandling. Dermed er der større risiko for, steder. Det kan medføre et for dårligt at deres sygdom forværres. udbytte af de mange ressourcer, vi bruger – Der mangler systematik i udvælgelsen på vores højt specialiserede hospitalsbe- af, hvem er sårbar og ikke sårbar, og hvor- handling. Derfor skal Hjerteforeningen blive dan man bedst håndterer dem i sundheds- ved med at have dette som fokusområde. væsenet. Lige nu er det alt for tilfældigt, hvad der foregår. Og taberne bliver de svageste En god investering patienter, siger Hjerteforeningens forebyg- Hjerteforeningens administrerende direk- gelseschef Morten Ørsted-Rasmussen. tør, Kim Høgh, pointerer, at Hjerteforenin- gen anser både forebyggelse og rehabilite- Hjertelæger erkender svaghed ring som hamrende gode investeringer. I en statusartikel om ”Hospitalsbehandling Men indsatsen skal være målrettet og indi- efter hjertestop uden for hospital” i Uge- viduel. skrift for Læger fra juli i år er Hjerteforenin- – Hjerterehabilitering i form af genop- gens bestyrelsesmedlem, overlæge, dr.med. træning og anden støtte er desværre som Christian Hassager medforfatter til denne regel skåret over én model, som bliver til- konklusion om rehabilitering: budt alle – uanset baggrund, netværk, geo- ”Et randomiseret interventionsstudie grafi. Den model holder ikke i fremtiden. Vi har vist signifikant bedre livskvalitet, når er nødt til at se på den enkelte patient, det man støtter patienterne efter udskrivelse og enkelte menneske. Og vi har en særlig pligt henviser til specialudredning Vi har en særlig pligt til til at hjælpe de mennesker, der ved behov. ERC at hjælpe de mennesker, har brug for en (Det Europæiske ekstra hjælpende Forskningsråd, der har brug for en ekstra hånd. For vi ved jo red.) anbefaler rehabilitering efter udskrivel- hjælpende hånd Kim Høgh, adm. direktør i Hjerteforeningen alle sammen, hvordan vi ofte selv reagerer, når vi mister sen, hvilket inkluderer screening for kognitive helbredet og kommer ud af balance. Så er og emotionelle funktionsnedsættelser samt det vanskeligt at overskue, hvad der skal til. patientuddannelse. Et organiseret opfølgnings- Vi savner overblikket og kræfterne. Og så program til disse patienter er mange steder i er det nemmere at tage en kop kaffe mere. Danmark endnu ikke implementeret”. SEPTEMBER 2017 · HJERTELIV 13
Download PDF fil