Interview BØRNEHJERTERNE SUCCESSFULD SAMMENLÆGNING: ”VI SKAL VÆRE SÅ DYGTIGE SOM MULIGT” Overlæge Klaus Juul fra Rigshospitalet og Dorte Guldbrand, overlæge på Aarhus Universitetshospital, Skejby, gør status for sammenlægningen af børnehjertekirurgien AF MIA LØVSTAD • FOTO KRISTIAN BRASEN Børnehjertekirurgien er en så specialiseret niche, og hvis der kun bliver foretaget omkring 250 behandlinger om året, er det nødvendigt at samle kræfterne ét sted for at sikre, at personalet bevarer rutinen og ekspertisen. Det forklarer overlæge og kardiolog Klaus Juul, som er teamleder for børnehjerteteamet i BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet. Han har været med før, under og efter sammenlægningen af børnehjertekirurgien, som indtil for et år siden holdt til på Rigshospitalet for familier fra Sjælland, Bornholm, Grønland og Færøerne samt Skejby, hvor de jyske og fynske hjertebørn blev opereret. Sammenlægningen affødte i sin tid en del polemik. Hvordan er det så gået? Klaus Juul: - Det korte svar er, at det er gået godt. Men forandringen berører jo mange forskellige områder – det er en stor organisatorisk forandring. Lige pludselig er der hele familier, der midlertidigt skal flyttes til København og indlogeres og en masse praktiske ting, der skal organiseres. Det er et stort arbejde. Der vil altid være startvan- skeligheder i forbindelse med så store forandringer, men min oplevelse er, at det er gået godt. Der er dog afledte konsekvenser af flytningen af kirurgien, som man måske ikke har set på forhånd. Fx er nogle patientundersøgelser, der kræver bedøvelse, nu nødt til at foregå på Rigshospitalet, idet man ikke længere kan bedøve alle typer patienter på Aarhus Universitetshospital. Det giver nogle udfordringer, og det skal der findes løsninger på hen ad vejen, forklarer Dorte Guldbrand, overlæge på Aarhus Universitetshospital, Skejby. – Sammenlægningen har generelt rystet posen i hele landet. Og vi skal alle finde ind i en ny orden og en ny kultur. Det tager tid, siger hun. – Det er en stor ting at skulle geare op til at lave dobbelt så mange operationer på børn på ét hospital. Men det har vi gjort, siger Klaus Juul, der fremhæver de koordinerende kræfters indsats for at få sammenlægningen til at lykkes så godt. – Der har siddet nogle koordinerende sygeplejersker i Aarhus, Odense og i København, som er gået ind i det her topengagerede, og som har fået løst rigtig mange praktiske opgaver. Er der ikke nogle af kollegaerne, der sidder tilbage med en følelse af bitterhed over, at de har måttet afgive noget? – Jeg er ærligt talt overvældet over al den velvilje. Samarbejdet kører bare. Det gælder både for Odense og Skejby. Ja, de andre har måttet afgive noget, men til gengæld vinder vi meget samlet set. Det er ånden, fortæller Klaus Juul, og Dorte Guldbrand er enig: – Der er en god stemning, en åbenhed omkring samarbejdet, og vi har været gode til at lytte til hinanden. Hvad kan blive bedre, og hvad er fokus for de kommende år? Klaus Juul: – En af de helt store udfordringer er at finde de rigtige medarbejdere til dette meget specialiserede område. Og så skal vi sikre rammerne for, at vores medar- bejdere kan komme til udenlandske centre på udveksling. Det er et must som læge inden for dette område. Det er en meget vigtig måde, hvorpå vi læger kan udvikle os fagligt og blive dygtigere. Dorte Guldbrand: – Fokus må være høj fag- lighed og fortsat tæt samarbejde på tværs. I september tager jeg fx på Rigshospitalet og arbejder i en måned på udveksling. Jo bedre vi kender hinanden og de forhold, vi hver især arbejder under, jo bedre samar- bejde og jo bedre behandlinger i sidste ende. Det er enormt vigtigt, at ekspertisen forbliver høj alle steder, hvor der bliver lavet kontroller. Den største del af det, vi laver, er ikke kirurgiske indgreb, det er jo kontroller og udredninger. Ingen diagnose – ingen operation. Klaus Juul: – I starten handlede det meget om praktik. Først nu begynder vi at kunne se den sande værdi af sammenlægningen. Vi har fået et helt nyt samarbejde med vores kollegaer i Odense og i Aarhus, som er meget anderledes end tidligere. Selv om vi er et lille land, så har de lavet deres, og vi har lavet vores – og begge centre har gjort det rigtig dagligt til godt. Men Skejby og nOuderinnsgeefrorjeagtnhAæønrsnetoe, nnce hvordan de har gjort det, og hvilke erfarin- ger de har. Vi har opnået en fælles viden- deling, som er meget værdifuld. Man kan sige, at behandlingerne før var lige så gode. Men det her rækker langt ud over det. Det er dét, der gør, at vi hele tiden udvikler os og bliver dygtigere. Det er den virkelige gevinst i det her! Og det helt overordnede mål er, at vi skal være så dygtige som over- hovedet muligt. Foto: Privat 24 HJERTELIV · SEPTEMBER 2017
Download PDF fil