Forskning MEDFØDTE HJERTEFEJL OM COPENHAGEN BABY HEART Ca. 30.000 nyfødte forventes at blive skannet i løbet af projektets to-årige periode frem til 31. marts næste år. Mere end 40 lønnede og ulønnede deltagere er beskæftiget med det daglige arbejde med projektet. Copenhagen Baby Heart skal give større viden om, hvor mange børn, der fødes med hjertesygdom samt afklare barnets gevinst ved at få foretaget en grundig hjerteskanning lige efter fødslen. Derudover består projektet af en lang række underprojekter, som forsøger at besvare forskningsspørgsmål, som • Hvor mange børn fødes med en tofliget hjerteklap? • Er den nyfødtes stofskifte anderledes end voksnes, og påvirker det hjertet? • Hvad betyder morens indtagelse af medicin under graviditeten for barnets hjerte? • Kan vi måle forhøjet kolesteroltal i navlesnoren ved arveligt betinget kolesterolforhøjelse? • Hvor ofte og i hvilke tilfælde lukker forbindelsen mellem lungepulsåren og kropspulsåren sig ikke? • Finder vi det samme, når vi undersøger fosterets hjerte under graviditeten sammenlignet med hos den nyfødte? Hjerteforeningen støttede sidste år projektet med 750.000 kr. og i år med tre mio. kr. Børnehjertefonden støtter projektet med én mio. kr. i år. Projektets samlede budget er på 24 mio. kr. ”Navlesnorblod kan vise sig at være en overset ressource” Nina Strandkjaer, medicin- og forskningsårsstuderende. Har taget orlov fra studiet i et år for at være tilknyttet Copenhagen Baby Heart: ”Ud over hjerteskanningen baserer en del af Copenhagen Baby Heart sig på blodprøver fra navlesnoren, som bliver taget lige efter afnavlingen ved fødslen. Blodprøverne undersøger vi for 47 forskellige såkaldte rutinebiokemiske markører som fx jernstatus, levertal, nyretal, fedtstoffer, blodsukker, muskelenzymer osv. På nuværende tidspunkt kender man ikke den præcise sammensætning af blodet i navlesnoren og dermed heller ikke normalværdierne for det. Derfor ved vi endnu ikke, hvordan resultaterne af navlesnorprøverne skal tolkes. Med projektet kan vi finde ud af, hvad normalen er og derved opnå en referenceramme, vi fremover kan anvende til at tolke resultater ud fra. I dag er praksis at kassere navlesnor, moderkage samt blodindhold efter afnavling af det nyfødte barn. Blod fra navlesnoren anvendes kun til undersøgelse af barnets syrebasestatus for at vurdere iltningen af barnet under fødslen. Men navlesnorblod kan vise sig at være en overset ressource, og overordnet håber vi, at vi med projektet kan afklare navlesnorblodets potentiale. Det overskydende blod fra navlesnorblodprøverne bliver overført til en biobank, hvor det vil blive opbevaret til senere brug. En biobank med opsamling af materiale fra så stor en gruppe nyfødte vil være uvurderlig i fremtidig forskning inden for markører for sygdomme og biologiske sammenhænge. Vi vil få et meget værdifuldt indblik i de diagnostiske markører, der måske allerede er til stede ved livets begyndelse. Retrospektivt kan sådanne fund give os værdifuld viden om udvikling af sygdom – og måske yderligere om mulighederne for tidlig behandling. SEPTEMBER 2017 · HJERTELIV 31
Download PDF fil