Noter Start vinterbadningen nu Danskerne bader om vinteren som aldrig før, og de fleste med hjerte-kar-sygdom kan også roligt hoppe i den kolde bølgen blå Patienter kan overleve langvarigt hjertestop Medlemmerne LIVSSTIL strømmer til vinterbaderklubberne. I Danmark findes der ifølge dr.dk over 100 klubber for vinterbadere, som i alt har over 38.000 medlemmer. I 2009 var der kun 10.000 medlemmer fordelt på 17 klubber. Herudover er der mange vinterbadere, som i dag dyrker det kolde gys uden at være tilknyttet en klub. Men hvad med mennesker med hjerte-kar-sygdom – kan de holde til chokket i det iskolde vand? – Har du en hjerte-kar-sygdom, kan du som udgangs- punkt godt vinterbade. Der er dog visse forbehold ved særlige hjerte-kar-sygdomme, forklarer Hjerteforeningens fysioterapeut Ditte Harck, der blandt andet opfordrer til, at man langsomt vænner kroppen til gyset. – Mennesker med hjertekar-sygdom skal ikke starte med at vinterbade om vinteren men om efteråret, så kroppen vænner sig til det kolde vand og de reaktioner, det giver, forklarer Ditte Harck. Hun anbefaler, at du, hvis du har en hjerte-kar-sygdom, tager en snak med hjertelægen eller din egen læge om vinterbadning, og at du aldrig bader alene. Få gode råd om vinterbadning på hjerteforeningen.dk/vinterbadning Forskning fra FORSKNING Aarhus Univer- sitetshospital viser, at udvalgte patienter, som ellers ikke kan genoplives og har langvarigt hjertestop, kan overleve efter behandling med hjertelungemaskine. En hjertelungemaskine bruges rutinemæssigt under hjerteoperationer og kan erstatte patientens hjerte- og lungefunktion. Teknikken har længe været anvendt til patienter med alvorligt hjerte- eller lungesvigt og til afkølede patienter med hjertestop, men de senere år har der været stadig større interesse for at bruge hjertelungemaskine til den store gruppe af ikke-afkølede patienter med hjertestop. Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har gennemgået behandlingsforløbet for 21 patienter med hjertestop opstået uden for hospital, som fik behandling med hjertelungemaskine. Patienterne fik hjertemassage fra kort efter hjertestoppet, og indtil de blev lagt på hjertelungemaskine på hospitalet. Normalt overlever godt ca. 10 procent hjertestop uden for hospital, men godt 30 procent i undersøgelsen (syv patienter) overlevede med ingen eller begrænset hjerneskade. Stort hjertestudie sat i bero Hjerteforeningen og Dansk FORSKNING Cardiologisk Selskab står bag det store innovative studie DANNOAC, hvis formål er at sammenligne de i Danmark fire markedsførte NOAK (en type blodfortyndende medicin) hos patienter med atrieflimren (forkammerflimren) og venøst tromboembolisk sygdom (blodprop i lunger og ben). Gennem det seneste år har Hjerteforeningen søgt at få myndighederne til at forholde sig til studiets design – i særdeleshed om metoden med såkaldt cluster-randomisering og hvorvidt en etisk vurdering vil stille krav til patienternes samtykke. National Videnskabsetisk Komité har meddelt, at studiet skulle sættes i bero. – Vi er på den ene side ærgerlige over den uro, som har ramt projektet. Men på den anden side er vi meget tilfredse med, at de relevante myndigheder nu har taget stilling i de meget væsentlige spørgsmål, som vi hidtil uden held har forsøgt at få besvaret, siger professor Gunnar Gislason, Hjerteforeningens forskningschef. Læs mere på hjerteforeningen.dk/dannoac 6 HJERTELIV · SEPTEMBER 2017
Download PDF fil