Forskning ELSK HJERTET Lotte Ryevad var 43 år, da hun blev syg. ”MÅSKE ER DET IKKE NOGET. MÅSKE FÅR MAN HJERTESTOP” Viden om sygdommen SCAD er sparsom, og der er blot beskrevet få hundrede tilfælde i verden. Lotte Ryevad og Sus Foldager lider begge af SCAD, som føles som en tikkende bombe i brystet AF LASSE LINDQUIST FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD OG SINE FIIG ”Det er mærkeligt det her,” tænker Lotte Ryevad, da det ud af det blå føles, som om nogen har lagt en flise på hendes bryst. Så melder kvalmen, svimmelheden og koldsveden sig. Klokken er 13.13 den 3. marts 2016, og Lottes liv er ændret for evigt. Men den tanke er så fjern for hende, at hun ikke vil besvære en ambulance, så i stedet kører hun selv til lægen, som ser anderledes alvorligt på sagen. Efter en EKG-undersøgelse kommer Lotte akut til Skejby Sygehus og får diagnosen SCAD. Forkortelsen står for ”spontan koronar arterie dissektion” og dækker over en flænge i det inderste lag eller en blødning imellem de lag, der udgør væggen af kranspulsårerne. Det blokerer helt eller delvist for blodets vej til hjertet og kan i værste fald betyde akut hjertestop. Til forskel fra de fleste andre hjerte-karsygdomme skeler SCAD hverken til livsstil eller alder. Og i ni ud af 10 tilfælde rammer sygdommen kvinder. Det har Sus Foldager sat sig grundigere ind i end mange andre, fordi hun er både læge og SCAD-patient: – Da jeg blev ramt i 2003, var jeg kun 45 år og havde ingen risikofaktorer til hjertesygdomme overhovedet. Der kendte man faktisk ikke rigtigt til det. Der var kun 200 tilfælde beskrevet i hele verden, fortæller hun. Hvor man tidligere mente, at SCAD stod bag 0,1 procent af hjertetilfældene (blodprop i hjertet og ustabile hjertekramper), så vurderer man i dag, at det kan være omkring fire procent. Manglende viden Hun og Lotte Ryevad kender i dag hinanden gennem en Facebook-gruppe, hvor danske SCAD-patienter deler oplevelser og erfaringer. Et fællesskab, som er særligt værdifuldt, fordi viden om SCAD i videnskaben og sundhedssystemet er sparsom. – Der var ikke nogen, som kunne fortælle mig, hvorfor jeg havde det, og om det ville komme igen. Og det var især svært, at jeg ikke vidste, hvad jeg måtte og ikke måtte, siger Lotte Ryevad, som kun var 43 år gammel og i sit livs bedste form, da hun blev ramt af SCAD. For mens SCAD i sig selv ikke altid giver store fysiske begrænsninger, så følger der ofte en voldsom usikkerhed med: Som SCAD-patient går du nemlig rundt med en tikkende bombe i brystet, der kan springe uden varsel. 10-25 procent af SCADpatienter bliver ramt på ny, og det estimeres, at efter 10 år har ca. 50 procent fået en ny alvorlig hjertesygdom. – Man bliver meget følsom i hjerteregionen. Pludselig mærker man alting. Også når hjertet springer et slag over. Det gør det for alle mennesker, men man lægger bare ikke mærke til det normalt, siger Lotte Ryevad, som oplevede sit alarmberedskab komme på overarbejde. 16 HJERTELIV · SEPTEMBER 2018
Download PDF fil