Teknologi MONITORERING som endnu ikke er ramt af hjertesygdom. Længere ude i fremtiden, håber vi, ved hjælp af kunstig intelligens, at det vil være mulight, at appen kan forudsige blodpropper og hjertestop, siger Claus CramerPetersen. Registrerer anfald, mens det sker Til oktober går virksomheden Assemble ud med et pilotforsøg, hvor alle kan deltage, uanset om man medvirker i Nordic Health Lab-studiet, fortæller Morten Svendsen, direktør i Assemble. ”Det er meget individuelt, hvem der har gavn af at overvåge sin hjerterytme derhjemme” Niels Tønder, ledende overlæge, hjerteafdelingen på Nordsjællands Hospital – Vi håber, at folk vil deltage i udviklingen af værktøjet ved at downloade appen. I første omgang giver folk blot adgang til, at vi i samarbejde med lægerne på Nordsjællands Hospital kan samle data op. Data bruger vi til at bygge en algoritme op, så vi bliver i stand til at forudsige en diagnose som atrieflimren, siger Morten Svendsen. Fordelen ved appen er, at den overvåger personens hjerte i realtid. Det har en ekstrem værdi at registrere atrieflimren, mens det sker. Det er meget bedre end at få et tjek på hospitalet, fordi man har mærket ubehag. I den situation er det jo ikke sikkert, at man kan registrere noget unormalt, forklarer han. – Vores opgave er at analysere alle de mange data. Vi kan se data over en længere periode og kan på den baggrund præsentere lægerne for et bearbejdet materiale. Vi overlader det ikke til personen – eller patienten – selv at skulle stille en eventuel diagnose, med den utryghed det medfører. Hvis vi opdager noget, der ser alvorligt ud, kontakter vi personen og opfordrer vedkommende til at opsøge sin læge, siger Morten Svendsen. Ikke kun tal og målinger Hjerteforeningens rådgivning får ofte henvendelser fra patienter og pårørende, som søger viden og råd om de forskellige sundhedsapps, der findes på markedet. Fysioterapeut Dorthe H. Kjærgaard-Jensen glæder sig over udviklingen inden for området og de muligheder, som teknologien giver patienterne. – Det gode ved eksempelvis et ur er, at du tager det på alligevel. Det virker ikke sygeliggørende at have det på. Atrieflimren kan være angstprovokerende, og sygdommen kan fylde meget hos mange, da de ikke ved, hvornår det næste anfald kommer, siger hun. Men Dorthe H. Kjærgaard-Jensen advarer også om, at patienterne overvåger sig selv for meget. Det kan skabe unødig bekymring hos nogle. Et ur kan være med til at trigge tanken om hjertesygdom. Jeg taler jævnligt med folk, som overvåger sig selv, ikke bare til træning, men i alle aspekter af livet. Det er her, man skal overveje om hjertesygdommen fylder for meget og man er endt i uhensigtmæssig helbredsovervågning, siger hun. Hun anbefaler, at man spørger sig selv: Hvad er formålet med at overvåge sig selv, og hvad får man ud af det? – Et godt hjerteliv kan ikke gøres op i tal og målinger. Det er stadig vigtigt at mærke efter på sin krop, hvordan du har det, og reagere ud fra det. Et helt lavpraktisk råd til hjertepatienter er at have en fast motionsrutine. Hvis du pludselig ikke kan gennemføre din normale rutine eller oplever, at du bliver meget mere forpustet end vanlig, bør du kontakte din læge, siger hun. Gør det lettere at være patient Hvad er patienternes holdning til personligt tilpassede løsninger, og hvordan kan en ny sundhedsteknologi tages i brug i det danske sundhedsvæsen? Det har to studerende fra DTU undersøgt i et netop afsluttet speciale. Marianna Tzachsan og Eva Andreakou interviewede fem patienter med anfaldsvis atrieflimren, syv borgere og tre hjertelæger fra Nordsjællands Hospital samt en praktiserende læge for at kortlægge fremtiden for personlig sundhedsteknologi herhjemme. – Hvis apps bliver en integreret del af det danske sundhedsvæsen, vil patienterne gerne engagere sig i deres hjertesygdom ved at bruge dem, så alting ikke er overladt til lægerne. Med en app får de et indtryk af, hvordan deres hjerte har det og ikke kun en fornemmelse. Men de har stadig brug for at forstå, hvordan de har det og mærke deres hjerte. Derfor kan teknologien være et hjælpemiddel, de kan tage i brug, men det kan ikke stå alene i behandlingen, siger Marianna Tzachsan og Eva Andreakou, der har studeret tre år på DTU i København.
Download PDF fil