Frivillig for hjertet VIGTIG INDSATS Tove Rasmussen når mellem en og tre-fire samtaler på en vagt. Inden hun går hjem, snupper hun ofte en kop kaffe med en anden patientstøtte, hvor de vender dagens samtaler. jeg kan give. Derfor er jeg rigtig glad for at være frivillig og for sammenholdet blandt os patientstøtter på hospitalet, siger Tove Rasmussen. Hun har været frivillig i Hjerteforeningen i 12 år. I starten ringede hun til nye medlemmer af Hjerteforeningen, og i 2012 begyndte hun i gruppen af patientstøtter, der på skift tilbyder samtaler på Odense Universitetshospital. Ramt af hjertestop Det var efter et hjertestop, at Tove Rasmussen som 59-årig måtte sige farvel til kollegerne på den skole, hvor hun var leder af skolefritidsordningen og goddag til livet som førtidspensionist. Hun gik til genoptræning og fik hjælp i Hjerteforeningens rådgivning til at håndtere de svære følelser. Efter et par år følte hun sig klar til at give en hånd til hjertesagen, og hun blev frivillig patientstøtte. – Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville tale med andre patienter og fortælle, at de kan få et godt liv, selvom de har et dårligt hjerte, siger hun. TOVE LYTTER TIL HJERTEKVALER Som frivillig patientstøtte brænder Tove Rasmussen for at tale med indlagte hjertepatienter på Odense Universitetshospital og dele erfaringer om at være hjertesyg En gang om måneden går 73-årige Tove Rasmussen gennem hovedindgangen på Odense Universitetshospital. Hun har kurs mod indlagte hjertepatienter. På afdelingerne aftaler Tove Rasmussen med sygeplejerskerne, hvilke patienter der ønsker besøg af hende. hjerteafdelingerne B1 og B3. Med i bagagen har hun års erfaring i ”Det giver mit liv værdi, at – Jeg føler, at jeg gør en forskel for andre andre har brug for mig mennesker. Det giver selv at være hjertesyg, lysten til at lytte og evnen til at tale med – at de værdsætter den hjælp, jeg kan give” mit liv værdi, at andre har brug for mig – at de værdsætter den hjælp, ”Det er vigtigt, at jeg lytter til det, patienterne har brug for at tale om” På turen ned ad hjerteafdelingernes gange banker Tove Rasmussen på døren til de sengestuer, hvor patienter har sagt ja til en samtale. – Det spænder vidt, hvad vi taler om. Det kan være, at patienterne vil høre om mine erfaringer med at være hjertesyg – om jeg kan tåle at være aktiv, om mine oplevelser og erfaringer med medicin og behandling, og hvordan jeg håndterede chokket over at blive syg. Andre har brug for at genfortælle deres forløb, at der er en, der vil høre om deres oplevelser. De synes ikke, de kan blive ved at belaste familie og venner med at tale om oplevelsen igen og igen. Jo mere, de fortæller, jo mere falder følelserne på plads, siger Tove Rasmussen og fortsætter: – Jeg lytter til det, de har brug for at tale om. Jeg kan også fortælle, at jeg er kommet om på den anden side af det første chok. Der er håb forude, det er jeg et levende eksempel på. At der kommer en hverdag igen. SEPTEMBER 2019 · HJERTELIV 37
Download PDF fil