BRITT BENDIXEN: ”Jeg tillader ikke mig selv at daske rundt” 78-årige Britt Bendixen, som vi kender fra Vild med dans, har et operationsar midt på brystet. Men hun kan bære en décolleté, uden at man bemærker det. Det mente den hjertekirurg, der udførte hendes dobbelt bypassoperation, nemlig var bedst. Britt Bendixen selv er mere optaget af at få vind i håret AF STINE TROENSE • FOTO JES LARSEN FRA ERINDRINGSBOGEN ”ET LYST SIND” Næste gang Britt Bendixen tager imod telefonopkald og donationer til Hjerteforeningens velgørenhedsshow Hjertegalla, kan hun snakke med om, hvad det vil sige at have dårligt hjerte. – Der har jeg siddet og lyttet til hjertepatienter og pårørende fuldstændig uvidende om, at jeg selv ville få brug for en hjerteoperation. Jeg har altid fået at vide, at mit hjerte havde det godt og buldrede derudaf, siger Britt Bendixen. Det var nu heller ikke hendes hjerte som sådan, den var gal med. Men de to kranspulsårer, der forsyner hjertet med iltrigt blod. Kranspulsårerne var faktisk så lukkede, at det – med hjertelægens ord – var omsonst at CT-skanne hende. På en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) kunne han nemlig se, at kontrastvæsken, som skydes ind i årerne for at tydeliggøre blodkar og organer, slet ikke ville kunne ses på grund af Britt Bendixens forsnævrede kranspulsårer. – Lægen var varsom, men jeg fornem- mede alvoren. ”Hovsa, Britt. Det her er ikke godt”, fortæller Britt Bendixen om sin reaktion på, hvad der var galt. Måtte afbryde sin tenniskamp Britt Bendixen har danset og undervist i dans stort set hele sit liv. Det har gjort hende stærk, men ikke særligt udholdende, fortæller hun: – Da jeg var danser, kunne jeg bruge utrolig mange kræfter i tre-fire minutter, men jeg har aldrig været god til at danse, gå eller løbe hurtigt i længere tid. Det er meget mærkeligt. I tiden op til at jeg opdagede, at der var noget galt med mit hjerte, blev jeg forpustet bare af at gå på trapper. Men det slog jeg hen med min alder, fortæller Britt Bendixen. Men i maj sidste år – bedst som hun var i gang med at spille tennis – mærkede hun en trykken midt i brystet. – Jeg tænkte: ”Av for søren, der er da noget galt”. Jeg trak mig fra kampen, kørte hjem og ringede til min læge. Og det gjorde Britt Bendixen ret i. For lægen sendte hende videre til undersøgel- ser på Gentofte Hospital, og resten af historien frem til diagnosen kender vi. Britt Bendixen har røget hele sit voksenliv, men den vane gjorde hun op med, så snart hun vidste, hvad hun fejlede. Det var da det mindste, hun kunne gøre, når der blev ofret så mange kræfter, tid og penge på, at hun skulle få det bedre, mente hun. – Hver dag trappede jeg ned med én cigaret, og efter 11 dage var jeg røgfri. Jeg var spændt på, om jeg kunne holde det, når jeg nåede ned på 0, men det kunne jeg. Lægerne var selvfølgelig imponerede over Britt Bendixens indsats, og faktisk savner hun kun at ryge, når hun har brug for at dulme nerverne før et af sine foredrag, fortæller hun. Kan bære en nedringet selskabskjole En dobbelt bypassoperation var den eneste mulighed for at gøre blodforsyningen til Britt Bendixens hjerte bedre. Men da det er en meget omfattende operation, gennemgik hun selvfølgelig først flere helbredsundersøgelser. Og da alle resultaterne så fine ud, gjorde hun dét, hun gør 20 HJERTELIV · AUGUST 2020
Download PDF fil