Landsuddeling HJERTESTOP Efter selv at have haft hjertestop følte Maria Lehmann Madsen fra Elling i Nordjylland et behov for at gøre en forskel for andre i samme situation. Derfor tog hun initiativ til at samle penge ind til en hjertestarter til lokalområdet ved Hjerteforeningens Landsuddeling. Indsamlingen fik så stor medvind, at den lille nordjyske by nu får to nye hjertestartere D en 29. november 2020 er før- ste søndag i advent. Den 44- årige folkeskolelærer Maria Lehmann Madsen sidder ved bordet i familiens køkken i Elling i Nordjylland og hjælper sin datter med at lave lek- tier. – Så siger min datter til min mand, som står ved siden af og laver brunch: ”mor bliver mærkelig”. Jeg kan jo ikke selv huske det, men min mand har fortalt, hvordan jeg pludselig lå livløs hen over køkkenbordet, fortæller Maria Lehmann Madsen om den dag, hvor hendes liv slog en kolbøtte. Marias mand konstaterer, at Maria ikke har nogen puls eller trækker vejr- et, så efter at have ringet 112 får han hende lagt ned på gulvet og begynder at puste luft ind i hendes lunger og give hjertemassage. – I mellemtiden er min datter løbet over til genboen, som kommer løbende til for at hjælpe. Der er også ankommet en hjerteløber, hvis mand blev sendt afsted for at skaffe en hjertestarter, siger Maria Lehmann Madsen. Efter 10 minutter ankommer para- medicineren endelig til villavejen i Elling. Omtrent samtidig ankommer hjerteløberens mand med den hjer- testarter, han havde hentet på muren ved byens Fakta-butik. Den blev der aldrig brug for. Paramedicineren og siden også ambulanceredderne havde overtaget arbejdet med at få liv i Maria Lehmann Madsen, og de havde deres egen hjertestarter med. – Jeg bliver stødt syv gange, før de får gang i mit hjerte igen. Jeg var fak- tisk teknisk set død i et stykke tid på køkkengulvet, fortæller hun. Dybt taknemmelig for hjælpen Maria fik hurtig hjælp den dag i novem- ber sidste år. Det er hun dybt taknem- melig for. – At naboer og fremmede menne- sker står klar til at smide alt, hvad de har i hænderne og hjælpe er meget rørende. Derfor følte jeg efter mit hjer- testop behov for også selv at gøre en forskel for andre, som havner i samme situation, fortæller Maria Lehmann Madsen. Under sin genoptræning har Maria Lehmann Madsen gået mange kilome- ter rundt i Elling. På turene fandt hun ud af, at hvor der i den ende af byen, hvor hun og hendes familie bor, er fire hjertestartere tæt på hinanden, er der i den vestlige del af byen ingen. – Før mit hjertestop har jeg stort set aldrig tænkt over, om der hang hjertestartere her i byen, men nu er jeg meget bevidst om det. Der bor mange mennesker i den del af Elling, som vil have langt til hjælp. Mine børn kommer der også meget for at lege, og de har mange kammerater, der bor der. Jeg har oplevet, hvor svært det har været for mine børn at se deres mor få et hjertestop. Derfor kunne jeg ikke bære, at deres kammerater skulle ende i en situation, hvor deres forældre kom i en situation som mig, men ikke var så heldig, fordi der ikke var en hjertestar- ter tilgængelig, siger Maria Lehmann Madsen. Oplagt måde at gøre en forskel på For skolelæreren fra Elling var indsam- ling til en ny hjertestarter til byen der- for en oplagt måde at gøre en forskel på. Hun fandt ud af, at hun gennem Hjerteforeningens Landsuddeling kunne samle ind til en hjertestarter. Da hun fik oprettet en digital indsamling og fik gjort lidt reklame for den på de sociale medier, tog det for alvor fart. – Det har været helt overvældende. Opbakningen har været enorm. Vi har virkelig rykket sammen her i vores lille by med 1.500 indbyggere. Fx var der så mange, der havde meldt sig til at samle fysisk ind, at alle husstande i byen fik en indsamler på besøg den 30. maj, da der var Landsuddeling. Vi fik også arrangeret et livestreamet DJ-show med et par lokale fyre, som har et mobilt diskotek. Her kunne man så donere til hjertestartere via MobilePay, fortæller Maria Lehmann Madsen. To nye hjertestartere Næsten 42.000 kroner blev samlet ind, og det er nok til, at Elling kan få ikke bare en, men to nye hjertestartere. Den ene skal sættes op i den vestlige del af byen. – Den anden har vi valgt skal hænge i Elling Plantage. Det er et område, hvor der kommer mange løbere, moun- tainbikene og ryttere, og så bruger skolen også plantagen meget. Hvis der sker et hjertestop herude, så er der langt til hjælpen, så det var oplagt med en hjertestarter her, siger Maria Lehmann Madsen. Hårdt psykisk Efter et langt genoptræningsforløb med god støtte fra både kommunens rehabiliteringsafdeling og hendes arbejdsplads, Bangsbostrand Skole, er Maria Lehmann Madsen ved at være klar til at komme tilbage på arbejde på fuld tid. Hun har det godt fysisk, men psykisk er det sværere. – Jeg kan ikke huske noget som helst fra den dag i november sidste år. Men da jeg så Christian Eriksens hjer- testop under EM, så jeg lige pludselig, hvordan min familie så mig den dag, og hvordan de reagerede. Da de viste nærbillederne af en livløs Christian Eriksen tænkte jeg: Det var sådan, jeg så ud. Jeg oplevede mit eget hjerte- stop. Det var en psykisk hård oplevelse for mig personligt, men heldigvis gik det godt – også fordi han fik hurtig hjælp ligesom mig, fortæller Maria Lehmann Madsen. SEPTEMBER 2021 · HJERTELIV 29
Download PDF fil