LEDER FOTO: KRISTIAN BRASEN Rehabilitering i øjenhøjde Hvert år rammes 56.400 danskere af hjerte-kar-sygdom. Måske er du en af dem, kære læser? Heldigvis er behandlingen blevet så god i dag, at de fleste overlever mødet med en hjertesygdom. Det har jeg selv oplevet i mine mange år som hjertelæge på Aarhus Universitetshospital. Her så jeg blandt andet patienter med blod- prop i hjertet ankomme med en ambulance og inden for ganske kort tid blive behandlet og få fjernet blodproppen med livet i behold. Efterfølgende tog de hjem til et helt nyt liv, der skulle leves videre med hjertesygdom. Men det er en stor omvæltning for både den enkelte og hele familien at skulle leve med kronisk hjertesygdom. Paradoksalt nok oplever alt for mange, at sundhedsvæsenet er komplekst og svært at finde rundt i. Andre får ikke den rehabilite- ring, de har krav på eller har behov for. Det er Jan Otzen et eksem- pel på. Han følte sig som ”Palle alene i verden”, da han kom hjem efter en tredobbelt bypassoperation og havde brug for hjælp til hverdagen. Han fik en masse brochurer om genoptræning, men han havde mere brug for, at en person ringede og hjalp ham med kosten, da han spiste for lidt. Heldigvis kigger forskere med støtte fra Hjerteforeningen nu på, hvordan vi sikrer et mere sammenhæn- gende behandlingsforløb. Her kan vi lære af gode erfaringer fra blandt andet Randers, hvor 56-årige Michael Lüdeking sidste vinter blev ramt af en blod- prop i hjertet. Han finder stor tryghed i, at sygeplejerske Charlotte Lykkegaard Jensen, som følger ham under genoptræningen, også arbejder på Regionshospitalet Randers, hvor han var indlagt og går til kontrol. Vi arbejder derfor benhårdt på, at politikerne får øjnene op for de gode erfaringer fra fx Randers, så alle hjertepatienter op- lever en rehabilitering, der får dem godt tilbage til livet. 4 HJERTELIV · SEPTEMBER 2021 Anne Kaltoft Adm. direktør Gør som 48.000 andre … og få tilsendt nyhedsbrevet Hjertenyt. Hjertenyt er gratis og giver dig: • N yeste viden om hjertet, forskning, behandling, medicin m.v. • G ode råd om livet med hjertesygdom – lige til at handle på! • V ideoer, webinarer og podcast sendt direkte til dig hver uge. Tilmeld dig på: hjerteforeningen.dk/ hjertenyt-tilmelding 10 år Så mange år er det siden at Hjerte- foreningen satte skub i oprettelsen af Hjertemotionshold over hele landet – et tilbud til hjertepatienter og pårørende, der ønsker at træne i trygge rammer. Der er mere end 170 hold over hele landet. Se om der er et hold i nærheden af dig på hjertemotion.dk/om-hjertemotion
Del
Print
Download PDF fil