24-timersræs PÅ HJUL FOR HJERTESAGEN 24-TIMERSRÆS: Hjertetouren gav 105.049 kr. Cykelløbet til fordel for hjertesagen blev i år igen en bragende succes AF MADS LOUIS ORRY FOTO FLEMMING NYBOE Løbet, der blev afholdt 19.-20. august, forløb over 24 timer med i alt 15 deltagere ledt an af stifter Thomas Christensen-Degn og hans kone, Charlotte Christensen-Degn. Flyvestation Værløse var igen i år løbets faste adresse, hvortil der blev transporteret alt fra strømgeneratorer, mobile toiletter til hundredvis af vandflasker. – Kammeratskabet og holdånden gør altid et stort indtryk på mig, og i år var ingen undtagelse. Og det er ikke kun under forberedelserne, vi er i samme båd, men også under løbet i modvinden og efter løbet, hvor vi har givet alt, hvad vi har i kroppen og nærmest kan græde af udmattelse. Ja, dybest set for at samle ind for hjertesagen, som vi alle sammen brænder for, siger Thomas Christensen-Degn. Pengene redder liv Siden han mistede sin far til hjerte-kar-sygdom for tre år siden, har han støttet kampen mod sygdommen, som omkring 469.000 mennesker lever med. Og en ud af fire dør af. Hos Hjerteforeningen er økonomi- og fundraisingchef, Malene Sander, taknemmelig for alt det arbejde, som Hjertetourens deltagere og arrangører gør – et arbejde, som i år har givet 105.040 kr. til hjertesagen. – Det er vigtigt, rørende og ikke mindst imponerende. Vi er meget taknemmelige for, at Hjertetouren bidrager til vores allesammens vigtige kamp for et sundere og bedre liv. Pengene, som rytterne har samlet ind via sponsorater fra det private erhvervsliv, vil gå til at redde liv, siger Malene Sander. Annonce Dnoeivnegr gfeolotdbhetatser Book hotel til din næste ferie på goodwings.com og støt samtidig hjerteforeningen - helt gratis! 28 HJERTELIV · DECEMBER 2017
Del
Print
Download PDF fil