Tema PALLIATION Palliation ved fremskreden hjertesygdom kræver helhjertet indsats Der mangler både organisering og viden i forhold til den palliative indsats over for hjertepatienter i Danmark AF MIA LØVSTAD Hjerte-kar-sygdom er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. På trods af det er der kun meget lidt hjælp til lindring at hjertesvigtpatienter. Her er der ikke nogen rød lampe, der lyser, når hjertet til sidst er ved at give op. Der kan gå måneder, men det kan også tage dage og ske meget hente for flere døende hjertesvigtpatienter. pludseligt. – For hjertesvigtpatienter er den sidste Ifølge overlæge Vibeke Brogaard tid ofte forbundet med smerter, åndenød, Hansen er en af udfordringerne, at arbejdet depression og angst. Selvom prognosen med palliation er en helt anden måde at for, hvor lang tid den enkelte har igen, være hjertelæge på. generelt kan være svær at forudsige hos – Som kardiologer er vi uddannede til denne patientgruppe, er den sidste tid ofte at være behandlingsaktive og livreddende. slem. Derfor skal hjertepatienter have al Med stor succes! Hvor de fleste hjerte- den lindring, hjælp og støtte, de har brug for ”Problemet er, at der specialister har fokus på hjertestop, bal- – ligesom alle andre patientgrupper, siger Vibeke Brogaard mangler ekspertise og viden. De læger, der arbejder med lonudvidelser etc. – altså aktive behandlinger – er området Hansen, overlæge palliation, har hidtil med palliation meget på Hjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus. behandlet 95-96 procent anderledes. Her handler det modsat kræftpatienter, og mange af om, at vi skal rydde Hun er blandt dem har ikke erfaring med op i den aktive be- dem, som Hjerteforeningen, Dansk palliation til hjertepatienter” handling. Her nytter kolesterolsænkende Cardiologisk Selskab, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Professor Mogens Grønvold, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital medicin mv. intet. Det handler derimod om psykologisk og (REHPA) og andre førende kardiologer er åndelig lindring i samarbejde med andre gået sammen med om at udarbejde en specialer – fx egen læge, psykolog, syge- række anbefalinger til, hvordan palliation i huspræst etc. Det handler om at få snakket praksis også bør omfatte hjertepatienter, med patient og pårørende i god tid om, og hvordan man skal løfte opgaven på hvad der skal ske i den sidste levetid med tværs af fagområder og sektorer. fokus på den enkeltes behov og ønsker, – På kræftområdet er man meget mere siger Vibeke Brogaard Hansen. afstemt med en plan for de forskellige stadier af sygdommen. Det er man ikke på Nye retningslinjer hjerteområdet. Men hjertepatienter trænger Desværre er Lis og Jan Thomassens lige så meget til det, siger Vibeke Brogaard historie ikke ualmindelig. Det fortæller Ann- Hansen. Dorthe Zwisler fra REHPA, som mener, at det konkrete forløb er et klart eksempel på, Hjertelæge på en anden måde at området har plads til forbedring. Hun bliver bakket op af centerleder for – Det kunne være sket alle steder. Jan REHPA, Videnscenter for Rehabilitering og Thomassen bliver visiteret til hospice, men Palliation, Ann-Dorthe Zwisler: fordi han er hjertesvigtpatient, passer han – En cancerpatient har et helt andet ikke ind på hospice, som de er opbygget i forløb, hvor man i sidste ende kan sige, at dag. nu er du døende. Sådan er det ikke med Professor og overlæge Mogens Grønvold er Ann-Dorthe Zwisler, hjertelæge, professor og centerleder af Videncenter for Rehabilitering og Palliation. PALLIATION – EN HELHJERTET INDSATS Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Sundhedsstyrelsen skal en palliativ indsats være tilgængelig for alle patienter, der lider af en livstruende sygdom, herunder hjertesvigt. Hovedbudskaber/anbefalinger i forhold til palliation fra En helhjertet indsats: • Patienter med fremskreden hjerte- sygdom bør systematisk vurderes i forhold til palliative behov og tilbydes individuelt tilpassede palliative indsatser afhængigt af behov. • Evidens peger på, at der er en sundhedsmæssig effekt af palliative indsatser ved fremskreden hjertesvigt. • Sundhedsprofessionelle skal uddannes ift. individuel behovsvurdering og kommunikation om rehabilitering, patientrettet forebyggelse og palliation. NOVEMBER 2018 · HJERTELIV 15
Download PDF fil