Tema PALLIATION Sundhedsordførere: Ret til hjælp og pleje uanset diagnose Hvorfor eksisterer der ikke en afstemt plan for palliation af hjertepatienter på samme måde, som der gør på kræftområdet? Og hvordan vil du sikre, at der er også er plads til hjertepatienter på de danske hospicer, som kun ganske få af dem bliver visiteret til og får plads på? Erik Lund (K) Flemming Møller Mortensen (S) " Vores ramme for palliation gælder også hjertepatienter. Den er dedikeret til alle patienter med kroniske lidelser. Problemet er, at man historisk ikke har været vant til at tænke palliation ind i behandlingen hos alle patientgrupper, herunder hjertepatienter. Den nød, der skal knækkes, er at finde ud af, hvem der skal have palliation, og hvornår i livet de skal have det. En stor del af problemet ligger i, at hjertepatienter ikke bliver henvist. Det er det sundhedsfaglige personale, der skal tænke hospice ind som en mulighed for hjertepatienter og derved henvise. Det nytter ikke noget, at man beholder døende patienter på hospitaler og ude i kommunerne. Det er ikke her, de nødvendigvis får de bedste tilbud i den fase af livet. Løsninger finder vi, når vi i praksis får læger og sygeplejersker ude på de medicinske afdelinger til at tænke hospice ind den palliative behandling af hjertepatienter. " Jeg er glad for, at overlevelsesraten i dag blandt hjertepatienter er forbedret markant sammenlignet med 90’erne, men vi skal også anerkende, at behovet for en palliativ indsats ikke er mindsket af den årsag. Derfor har regeringen også taget en række initiativer for at styrke den palliative indsats. Eksempelvis har vi investeret flere midler i den palliative indsats på hospice i de steder i landet, hvor der er behov for yderligere kapacitet. Betyder det, at vi er i mål? Langtfra. Jeg vil derfor heller ikke udelukke, at vi skal skabe en afstemt plan for palliation af hjertepatienter. Det vigtige for os er, at uanset hvilken diagnose, man som borger får stillet, så skal man kunne få den hjælp og pleje, man har brug for. Det handler om at sikre, at der først og fremmest er plads på hospicerne. Vi har derfor med satspuljeaftalen for 2017-2020 afsat godt fem millioner kr. årligt til at etablere flere pladser på hospiceområdet med fokus på den palliative indsats. Men vi ved godt, at det ikke løser alle problemer. Derfor er vi også åbne for at kigge på, om vi skal afsætte yderligere midler til at få flere borgere ind på den ønskede hospiceplads. Liselott Blixt (DF) " Dansk Folkeparti arbejder i øjeblikket med netop palliationsområdet, således at det bliver sikret, at vi når ud til flere patientgrupper. Men det arbejde forudsætter en generel forbedring af palliationsområdet med oprettelse af en speciallægeuddannelse inden for palliation, og at viden om palliation bliver udbredt til alle personalegrupper inden for sundhedsvæsenet. I de kommende år vil vi på grund af den demografiske udvikling med flere og flere ældre, der lever længere, få endnu mere brug for dette. Men det er klart, at palliativ behandling ikke skal være forbeholdt for patienter, som er i behandling for kræft. Det handler i høj grad om antallet af hospicepladser, og her vil Dansk Folkeparti arbejde for at udvide antallet. Dansk Folkeparti har via satspuljen i perioden 2017-2020 afsat fem millioner kroner årligt. Men overordnet skal tildelingen af hospicepladser handle om behov og ikke sygdommens art. ”Betyder det, at vi er i mål? Langtfra. Jeg vil derfor heller ikke udelukke, at vi skal skabe en afstemt plan for palliation af hjertepatienter” Erik Lund, Sundhedsordfører (K) NOVEMBER 2018 · HJERTELIV 17
Download PDF fil