Arv TESTAMENTE Arv Stor forskel på at være gift og ugift samlevende Det kan være helt afgørende for fordelingen af arven efter dig, om du og din partner er blevet viet eller ej AF ANN MARIE PANDURO, CHEFJURIST I HJERTEFORENINGEN • GRAFIK KAREN NEDERGAARD Arveret – forskelle Når det gælder reglerne om arv og testamente, kan det være svært at gennemskue, hvilke fordele og ulemper der er ved at leve sammen som ugifte samlevende og ved at være gift. Derfor er det vigtigt, at du og din partner sætter jer ind i forskellene, så I ved, hvordan I sikrer hinanden bedst muligt, uanset om I vælger at gifte jer eller at leve sammen som ugifte samlevende. Ægtefæller: Ægtefæller opnår arveret efter hinanden ved indgåelse af ægteskab og arver dermed helt automatisk hinanden efter arvelovens regler. Hvis du har børn, arver din ægtefælle halvdelen af arven efter dig, og dine børn arver til sammen den anden halvdel til lige deling mellem dem. Har du ingen børn, arver din ægtefælle det hele. Dette kun i tilfælde, at der ikke er oprettet testamente om andet. Det betyder samtidigt også, at ægtefællernes indbyrdes arveret efter arveloven bortfalder, hvis ægtefællerne bliver separeret eller skilt. Hvis du alligevel måtte ønske, at din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle skal arve dig, er det derfor nødvendigt, at du opretter et testamente og indsætter din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle som arving i dit testamente. Ugifte samlevende: Lad os slå fast med det samme: Ugifte samlevende har ikke arveret efter hinanden efter arvelovens regler! Der eksisterer desværre en meget udbredt misforståelse om, at ugifte samlevende automatisk arver hinanden, hvis de har boet sammen i mere end to år eller har børn sammen. Men det er ikke tilfældet.Uanset hvor mange år et ugift par har boet sammen, og uanset hvor mange fælles børn de har, så opnår de ikke af denne grund arveret efter hinanden. Hvis I er ugifte samlevende, er det derfor rigtig vigtigt, at I sætter jer ind i arvelovens regler og opretter et testamente, hvis I ønsker at arve hinanden. Mange ugifte samlevende indretter sig på samme måde som ægtefæller med fælles husholdning og et vist økonomisk fællesskab og fælles børn. Da ugifte samlevende ikke automatisk arver hinanden, kan det få store økonomiske konsekvenser for den længstlevende samlever, hvis parret ikke har fået oprettet et testamente til fordel for hinanden. En undersøgelse udført af YouGov for Danske Arveretsadvokater i 2016 viser, at knap halvdelen af de 335.000 ugifte samlevende par i Danmark ikke har sikret hinanden med et testamente, når den ene part dør. Dør den ene samlever, er det børnene, der arver. Hvis den afdøde samlever ikke har børn, er det den afdøde samlevers forældre, der arver. Dette kan få omfattende økonomiske konsekvenser for den længstlevende samlever, som måske kan blive nødt til at sælge parrets hjem for at få midler til at kunne udbetale arven til den afdødes samlevers børn eller forældre. Denne situation kan undgås, hvis I som ugifte samlevende sikrer hinanden i et testamente. ”Der eksisterer desværre en meget udbredt misforståelse om, at ugifte samlevende automatisk arver hinanden, hvis de har boet sammen i mere end to år eller har børn sammen. Men det er ikke tilfældet!” NOVEMBER 2018 · HJERTELIV 25 uRdiovg gem
Download PDF fil