Årets hjerteredder KENDER DU NOGEN? Hvem skal være Årets hjerteredder 2019? Kender du en, der har reddet liv? Måske endda dit liv? Husk at indstille vedkommende til prisen som ÅRETS HJERTEREDDER 2019 FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD Iforåret blev søskendeparret Malan og Magnus Kenne Jensen fra Randers kåret som Årets hjertereddere, efter at de havde fundet deres mor livløs i stuen og uden tøven var begyndt at yde genoplivning. Hvert år kårer Hjerteforeningen Årets hjerteredder. Prisen går til en eller flere personer, der har handlet hurtigt og korrekt og ydet genoplivning, da den reddede person fik hjertestop. Hver og en fortjener de at blive hyldet for deres indsats. Det kan du være med til ved at indstille en, du kender, som har reddet liv, til Årets hjerteredder 2019. Alle kan indstille kandidater til prisen. Du skal blot indsende forskellige oplysninger om redningen i et skema, som ligger på Hjerteforeningens hjemmeside. Her kan du også læse nærmere om, hvor du sender indstillingen hen, og du finder kontaktoplysninger til Hjerteforeningens rådgivere, hvis du eller andre har brug for at tale oplevelsen igennem. Årets hjerteredder bliver kåret til Hjertegalla i april 2019. Deadline for indstillinger til Årets hjerteredder 2019 er den 30. november 2018. Find indstillingsformularen og læs mere på hjerteforeningen.dk/hjerteredder 38 HJERTELIV · NOVEMBER 2018
Download PDF fil