Opskrifter JUL Fuldkornsæbleskiver med æbler Næsten som vi kender dem, men her smækfyldt med fuldkorn og små stykker æble. Servér dem til advent med et drys flormelis Ca. 32 stk. DET SKAL DU BRUGE 5 dl hvid hvede (fuldkornsmel) 1 spsk. sukker ½ tsk. salt 1 tsk. natron Reven skal af 1 ubehandlet citron 3 æg 5 dl kærnemælk 2 æbler 2 spsk. smagsneutral olie til stegning 2 spsk. flormelis SÅDAN GØR DU Bland alle de tørre ingredienser og citronskal sammen i en skål. Del æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommer og kærnemælk med de tørre ingredienser lidt ad gangen. Pisk hviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen. Skær æblerne i kvarte. Fjern kernehus, og skær æblerne i små tern. Varm olien i en æbleskivepande – brug eventuelt en sprayflaske til at fordele olien, så du sparer på den. Fyld hullerne ¾ op med dej. Tilsæt lidt æbler i små tern. Vend æbleskiverne en halv omgang, når de begynder at stivne og hæve i kanterne. Kom lidt mere dej ind i æbleskiverne – eventuelt med en sprøjtepose – før den vendes helt rundt, så får man de fineste runde æbleskiver. Drys de nybagte æbleskiver med sigtet flormelis. Energi pr. person (anbefalet mængde er 3 stk. pr. person) 250 kJ/60 kcal Kulhydrat 8 g Fedt 2 g, heraf mættet fedt 0 g NOVEMBER 2018 · HJERTELIV 43
Download PDF fil