Tema: Hjertesvigt NY BEHANDLING NU GIVER JEG TILBAGE I 10 år har Kjeld Henriksen investeret tid og kræfter i at deltage i forskningsprojekter, der skal forbedre behandlingen af hjertesvigt. Det giver ham tryghed at være med og mulighed for at få en second opinion fra læger med speciale i hjertesvigt AF METTE STOUGAARD • FOTO LINDA JOHANSEN Kjeld Henriksen byder velkommen i sit hjem i Herlev. Parcelhuset danner rammen om et mangeårigt liv med sin kone, Birgit, og deres børn, som nu er flyttet hjemmefra. – Det var derude, det skete, siger Kjeld Henriksen og peger ud på den stille villavej, der denne mandag formiddag ligger øde hen. For 13 år siden gik han og ryddede op efter en arbejdsdag i Grundejerforeningen, da han mærker et voldsomt ryk omkring brystet. – Det kom pludseligt og uden varsel. Det føltes som en kæmpe elefant, der trykkede på mit bryst, siger Kjeld Henriksen. Han går indenfor til sin kone, som staks kan se, at han har det dårligt. Heldigvis bor parret tæt på Herlev Hospital, så de er hurtigt fremme på skadestuen. Men de er knapt nok kommet ind, da han får hjertestop to gange, og personalet genopliver ham. En stor blodprop har ramt Kjeld Henriksens kranspulsårer, og turen går videre til Gentofte Hospital, hvor han får ballonudvidelse og indsat tre stents. Hjemme igen genoptager han arbejdet som forsvarsadvokat efter et rehabiliteringsforløb. Men hjertet har taget skade i forbindelse med hjertestoppet, så Kjeld Henriksen lever i dag med hjertesvigt og har fået en ICD. – Jeg er lykkelig over og taknemlig for, at de reddede mit liv. Efterfølgende havde jeg en stor trang til at give tilbage, så da jeg et par år efter bliver spurgt, om jeg vil være med i et forsøg, der skal afprøve ny kolesterolmedicin, sagde jeg straks ja, siger han. Holdt ekstra øje Som deltager i forskningsprojektet har Kjeld Henriksen kontakt til en fast sygeplejerske, som han kan spørge om alt. Også hvis han har brug for en second opinion fra en hjertelæge omkring hans behandling. Derudover svinger han ofte forbi Gentofte Hospital til diverse blodprøver og skanninger af hans hjerte, imens forsøget står på. – Flere har spurgt mig, hvordan kan du 14 HJERTELIV · NOVEMBER 2019
Download PDF fil